Annonce
Lokalbrag på lørdag
På lørdag gælder det forårets første hjemmekamp, og der venter et brag en kamp. Lokalrivalerne fra Vanløse kommer nemlig på besøg, og her skal hvepsene forsøge at lægge søndagens skuffelse bag sig.

Skæbnen var nemlig ond mod Brønshøj i søndagens kamp mod Avarta, hvor et rødt kort til hvepsenes målmand blev afgørende. Brønshøj førte nemlig 2-0 ved pausen, men en skade til anføreren og et sent mål til Avarta gjorde, at det hele endte 2-2. Man gik fra kampen med en øv-følelse, men efter at have fået kampen lidt på afstand, kunne man alligevel godt tillade sig at være tilfreds efter at have været en mand i undertal i 60 minutter.

Brønshøj kunne være stolte af den fight, som de leverede, og den fightervilje skal de tage med sig til kampen på lørdag mod Vanløse.

Vanløse fik ikke lov til at starte foråret samme tid som de andre hold i rækken, da hverken deres normale bane eller kunstbane kunne bruges. Der venter derfor en flok sultne Vanløse-spillere på lørdag, som er ivrige efter at komme i gang.

Men med Danmarks smukkeste i ryggen tror og håber vi på, at det for anden gang i sæsonen kan blive til en sejr over Vanløse. Første opgør i efteråret endte nemlig med en 3-1 sejr i Vanløse Idrætspark efter en flot præstation.

Både Brønshøj og Vanløse ligger godt til i Øst-puljen, hvor de begge befinder sig i top 6. Og mon ikke begge hold vil gå benhårdt efter sejren, så de kan tage et stor skridt imod forårets slutspil.

Så tag turen ud til Tingbjerg Ground på lørdag og vis de nye spillere, hvordan stemningen er på Tingbjerg Ground. Desuden vil der også være en nyhed i Hvepsebaren. For på lørdag kan du nemlig sætte tænderne i en lækker flæskestegssandwich til blot 45 kr. Så der er ingen undskyldning for ikke at tage til fodbold på lørdag.
Men har du ikke mulighed for at komme ud og se kampen live, så kan du heldigvis følger med på enten Twitter eller se livestreaming af kampen på Mycujoo.tv. Men vi håber da, at vi ses.

Derudover ønsker vi Vanløses spillere og supportere velkommen til en forhåbentlig god og velspillet kamp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top