Annonce
Messe for krop og sjæl
Få et indblik i de alternative behandlingsmetoder i weekenden på Pilegården

Lokalområdets alternative forening Chearts og dens forkvinde Helle Spangerup står bag den årlige Krop & Sjæl Messe. Her kan alle interesserede få stillet deres nysgerrighed for de alternative behandlinger og samtidig få en spirituel vinkel på tilværelsen.

Messen afvikles i Kulturhuset Pilegården i den kommende weekend den 9. og 10. marts fra kl. 10-17. Det er den 14. messe af denne slags i Pilegården, og den 18. messe som Helle Spangerup har arrangeret.

Der er i alt 38 stande på årets messe og tæt på 100 behandlere og frivillige indfinder sig i løbet af weekenden. De mange behandlere har hver deres stand på messen, og flere af dem giver derudover gratis foredrag, prøvebehandlinger eller holder workshops.

Der er eksempelvis velgørende toner både til meditationskoncerten med den konservatorieuddannede guitarist Torsten Borbye Nielsen om lørdagen, og til workshoppen med syngeskåle med Michael Bolsmand om søndagen.

Clairvoyance
Dertil kommer alt lige fra runemagi til oldtidens clairvoyancemetode ”Tasseologi”, hvor der bliver læst i kaffegrums. Dertil kommer kinesiologi, blindtegning, astrologi, hypnose, zoneterapi, flere former for massage, akupunktur, clairvoyance og andre terapiformer. Der er kunsthåndværk, smykker, krystaller, malerier, olier og mange andre sager. De firbenede kan også nyde godt af en behandling på messen, da man blandt behandlerne finder dyrehviskeren Kit Benlolo. Se mere om messens aktiviteter på www.chearts.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top