Annonce

Mosefundet går til ministeren
Mosefundet er en forening i Brønshøj-Husum, der er dannet for at skabe et seniorbofællesskab, helst med beliggenhed i Tingbjerg og helst som almennyttige boliger, der er til at betale for de lidt ældre.

– Nu er Tingbjerg jo betegnet som en hård ghetto, og det betyder, at mængden af almennyttige boliger skal nedsættes til 40 % inden 2030. Formålet med nedsættelsen af almene boliger er primært for at undgå dannelsen af parallelsamfund, siger Erik Valgreen fra Mosefundet.

– I Mosefundet er vi af den opfattelse, at et seniorbofællesskab vil være et væsentligt bidrag til at modvirke udviklingen af et parallelsamfund. Samtidig vil seniorbofællesskaber bidrage til at mindske behovet for offentlig bistand. I bofællesskaberne hjælper vi hinanden og skaber et aktivt liv. Det vil således også være en samfundsmæssig gevinst, fortsætter Erik Valgreen.

Mosefundet har derfor skrevet til boligminister Ole Birk Olesen og bedt ham overveje, om der ikke kan dannes et seniorbofællesskab i almennyttige boliger i Tingbjerg uden at det medregnes i den procentuelle begrænsning af almennyttige boliger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top