Annonce
Tingbjerg Bibliotek åbner festival
Tingbjerg-Bibliotek-2.jpg
Tingbjerg BibliotekKulturhus åbner den københavnske festival for børnelitteratur. Foto: Charlotte Brøndum.
Når den københavnske børnelitteraturfestival løber af stablen, er der åbningsfest på Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus

Bibliotekerne i Tingbjerg, Brønshøj og Husum er sammen med 18 andre københavnske biblioteker med i årets børnelitteraturfestival fra den 16. til 24. marts. Her i bydelen er Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus udvalgt til flagskibsbibliotek for festivalen.

Det betyder blandt andet, at Tingbjerg Bibliotek afvikler åbningsfesten for festivalen i den nordlige del af byen – ligesom biblioteket også afrunder festivalen med blandt andet præmieoverrækkelse til vinderen af en novellekonkurrence for børn.

Men festivalen løber er der et hav af gratis tilbud til børn, unge og deres forældre og bedsteforældre, som interesserer sig for litteratur.

I løbet af ugen er der anmelderrost teaterforestilling, besøg af anerkendte børnebogsforfattere, der læser højt samt en bred vifte af workshops, hvor man bl.a. kan lave stopmotionfilm og kreative sager med husets nye laserkutter.

Anmelder ved Politiken Steffen Larsen, er inviteret til at fortælle børnenes voksne om den nyeste børnelitteratur for yngste læsere; de smukke, sprudlende, second-to none billedbøger man kan ’kigge-læse’ med de små – og ikke mindst bøger til oplæsning og eftertanke.

Åbningsfesten
Når festen åbner indledes med en klassisk børnefødselsdag fra kl. 10-12 lørdag den 16. marts. Tingbjerg Bibliotek markerer tiåret for bibliotekernes såkaldte to-års bog ved at invitere de helt små biblioteksbrugere, (der netop er fyldt to år) til klovnerier med ballondyr og kagemand. Efterfølgende fra kl. 14- til 15 får biblioteket besøg af Kenneth Bøgh Andersen, der blandt andet har skrevet serien Antboy, der også er filmatiseret.

– Tingbjerg Bibliotek\Kultulturhus indbyder til et format, som en børnelitteraturfestival. Vi har en stor indbydende sal til et stort publikum og en hel etage dedikeret til de kreative indslag, fortæller børnebibliotekar Betina Falsing.

– Og så glæder det os, at vi medvirker til at kulturen til børn bliver bredt ud i hele København, siger Betina Falsing.

På www.bibliotek.kk.dk/bibliotek/tingbjerg eller husets facebookside tingbjerg.bibliotek.kulturhus kan du se hele programmet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top