Annonce
Brønshøj Sognehus byder indenfor
Brønshøj-Kirke-01-14-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kirke- og kulturmedarbejder Charlotte Maria Rasmussen fra Brønshøj Kirke i Sognehusets store sal, der kan deles i Torvesalen og Havesalen. En sal med plads, lys og mange muligheder. Foto: Kaj Bonne
I søndags blev det nye Brønshøj Sognehus indviet.

Huset er bygget på en del af præstegårdens have og der hvor der tidligere lå butikken Blomsterhytten. Dermed er et mangeårigt ønske opfyldt for at skaffe bedre plads og muligheder for både Brønshøj Kirkes personale og de mange aktiviteter, der har tilknytning til kirken.

Kirke- og kulturmedarbejder Charlotte Maria Rasmussen har vist avisens udsendte rundt i det moderne, lyse og rummelige hus, der er i tæt kontakt med både det pulserende liv Brønshøj Torv og naturen og roen i præstegårdshaven.

– Hidtil har vi haft kontor og mødelokaler i sognehuset på Præstegårds Allé, men der har i mange år været for trangt til alle de aktiviteter, der naturligt hænger sammen med kirken, fortæller Charlotte Maria Rasmussen.

– Der er utallige muligheder for at anvende de store sale i stueplan. Salene er udstyret med blandt andet højtalere og skærme og fra den del af salen, der vender mod haven er der udgang til haven, siger Charlotte og tilføjer, at selvom byggeriet har taget noget af haven, er der stadigvæk god plads til den traditionsrige sommerfest.

I kælderen er bl.a. indrettet stort køkken, stort lokale til kreative aktiviteter og lokaler til konfirmationsundervisning og de ca. 250 FDF-spejdere, der er tilknyttet kirken.

Brønshøj Sogn
Folkekirkemedlemmer:5.806
Antal indbyggere:9.304

Interiør fra Sognehuset med nedgangen til den store kælder. Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top