Annonce


Hun er Danmarks bedste til kager
Credit-SkillsDenmark.jpg
Anne Banke blev lykønsket af statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: SkillsDenmark.
Anne Banke fra Brønshøj er vandt DM i Skills for konditorer

Efter tre intense konkurrencedage med fremstilling af eventyrlige søde sager, kan Anne Banke fra Brønshøj nu kalde sig for vinder af DM i Skills for konditorer.

DM i Skills er ovre, og for 20-årige Anne Banke fra Brønshøj kunne det ikke være gået bedre. For lørdag blev hun kåret til Danmarks bedste konditorelev.

– Jeg har lyst til at nive mig selv i armen. Jeg er bare super glad, sagde Anne Banke.

Sejren kom efter tre dages hård konkurrence, hvor hun blandt andet har dystet om at lave de bedste marcipanfigurer, fyldte chokolader og moussetærter – alt sammen indenfor temaet hekse og trolde. Og at de søde sager sad lige i skabet er langtfra tilfældigt. Forud for DM i SKills har Anne Banke nemlig trænet intenst på lærepladsen Carlsberg.

Øvelse gør mester
– Jeg har øvet mig virkelig meget. Alle weekender er gået med det, og jeg har ikke rigtig haft tid til noget andet. Men jeg har fået den største opbakning, jeg overhovedet kunne ønske mig blandt andet fra min læreplads Carlsberg, der har givet mig lov til at bruge deres udstyr og råvarer, siger Anne Banke.

Hendes glæde ved mel, smør og æg blev grundlagt allerede i barndommen. Annes mor arbejder også indenfor madbranchen, og hun har aldrig sagt nej, når Anne eksperimenterede i køkkenet. I 2017 startede Anne Banke så på Bager- og Konditoriskolen, ZBC, i Ringsted, og hun elsker sit fag.

– Det fede ved konditor-faget er, at du kan nørde ud i det ypperste, og du kan gøre det til lige hvad du vil, siger Anne Banke.

Når hun er færdig i 2020 overvejer hun at tage til udlandet for at arbejde. I hvert fald vil hun opleve en masse, og en af den type oplevelser hun ikke er færdig med er at konkurrere, som hun har gjort de sidste dage i Næstved under DM i Skills.

– Det er helt sikkert ikke den sidste konkurrence, jeg kommer til at deltage i. Det har været hårdt og helt vildt sjovt og en rigtig god oplevelse, siger Anne Banke.
JL

Konditoruddannelsen
Bager- og Konditorskolen, ZBC, i Ringsted er det eneste sted i Danmark, du kan tage uddannelsen til konditor. Uddannelsen tager mellem 4 og 4½ år. Med en uddannelse som konditor er det muligt at læse videre til eksempelvis procesteknolog eller serviceøkonom.

En af Anne Bankes kreationer. Foto: Privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top