Annonce
Hvepse kan ikke holde fast
For tredje gang i år blev Brønshøj hentet og måtte nøjes med uafgjort

Avarta lykkedes det for, og for Frem. Og i lørdags for Skovshoved. Alle tre hold fik erobret et enkelt point mod Hvepsene, der i alle tre kampe var i førerposition. På Krøyersvej i Skovshoved førte Brønshøj med 2-1, men kunne ikke holde fast.

– Vi havde ellers alle muligheder for at lukke kampen i 1. halvleg. Men når man brænder sine chancer og ikke kommer ordentligt ud af omklædningsrummet i begge halvlege, så bliver det svært at vinde. Oscar Buch og Lars Emil Juel Andersen stod for vores mål i dag, skriver Brønshøj Boldklub ved Christian Haslund.

Skovserne kom på 1-0 efter to minutter ved Silas Trier og efter pausen udlignede Anders Christiansen tre minutter inde i 2. halvleg.

Oscar Buch udlignede i det 8. minut, og Lars Emil Juel Andersen bragte Hvepsene foran i det 21. minut. Som Christian Haslund skriver, så var det blot Lars Emils anden scoring i 126 kampe.
På lørdag kommer Slagelse på besøg i Tingbjerg kl. 14.

Folk, der vil støtte divisionsholdet, kan naturligvis møde op og se kampen, men allerede på torsdag den 4. april er det muligt at støtte økonomisk. Der er bankospil i klublokalerne kl. 18.30. Hele overskuddet fra bankospiller går til divisionsholdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top