Annonce


Romaerne fejres på Pilegården
Trio-Asun-PR-foto.jpg
Trio Azun underholder med festlig musik på søndag. Foto: Pressefoto.
International romadag den 7. april i Kulturhusets café

Rejsen starter i Indien og ender i Danmark, når den internationale romadag blandt andet holdes på Pilegården Café søndag den 7. april fra kl. 15-21.
Fejringen af dagen foregår med sang, dans og musik.

Tag danseskoene på, når der spilles op til en forrygende eftermiddag og aften med skøn Roma musik. International romadag blev første gang udråbt i Polen i 1990 og falder egentlig på den 8. april. Men allerede i 1971 afholdt man i London World Romani Congress, for at sætte fokus på romaernes livsvilkår og kæmpe for deres rettigheder. Forskere mener, at romaerne er et folkeslag, som havde forfædre i Indien og for 1000 år siden udvandrede over Mellemøsten til Europa. Blandt andet ved man, at visse indiske ord stadig findes i Romani. Kom og vær med til at fejre dagen i Pilegårdens Cafe.

Der er gratis entre, så alle kan være med. Mulighed for at købe smørrebrød mm. i den cafeen.

Program
Kl. 15.30 byder Mette Soraya Svane velkommen med ægte indisk slangetæmmerdans.
Kl. 16-17 spiller Passion Flamenca forrygende flamenco med den spanske romasanger Rafael Molina i front.
Kl 17 vil Svetlana Koldsø fra Kreativ Fusion-gruppe danse en pragtfuld russisk ”gypsydans”.
Kl 17.15 Kommer GypsyWorldDancers, tre piger med sus i skørterne, som laver deres egne, smukke danse, inspireret af deres samarbejde med romaer fra mange forskellige lande.
Kl 19-21 afslutter Trio Asun dagen med roma- og balkan musik. Et herligt orkester med musikere i særklasse. Buzor Nenic er selv roma og spiller virtuost på harmonika (BuzorNenic.com), Claus Mathiesen en gudbenådet klarinettist, og Ole Reimer er en fantastisk trompetist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top