Annonce


Skoleelever undersøger lyd
Lyd.jpg
Foto: Presse
Elever fra Husum og Tingbjerg er med i årets skoleprogram ”Tæt på lyd” under Forskningens Døgn

Elever fra 4- 6. klasse i Husum og Tingbjerg kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne besøger Husum Bibliotek og Tingbjerg Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden.

Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april. Alle aktiviteterne er baseret på metoder og undersøgelser, som forskerne bruger i deres arbejde. Her får eleverne mulighed for at gøre sig sanselige og faglige erfaringer, der introducerer begreber som kommunikation, vibrationer, støj og lydhastighed.

Materialer og lyd
I en af ’Mærk lyden’-aktiviteterne skal eleverne f.eks. bruge en stemmegaffel, som de slår an og placerer på forskellige materialer for at undersøge, hvordan stemmegaflens lyd forstærkes forskelligt i forskellige materialer.

I ’Brug lyden’-kategorien skal de bruge en fuglekalder til at frembringe og gentage bestemte fuglelyde. Og i en af ’Kend lyden’-aktiviteterne skal eleverne notere alle lyde, de opfanger og kategorisere dem på et udleveret skema.

De to biblioteker har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage ligesom 112 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ”Lyden af Danmark”. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow i den 28. maj i Aarhus.

Læs mere om skoleprogrammet på Forskningens Døgns hjemmeside: http://forsk.dk/
JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top