Annonce
Takt og tone i Tingbjerg Kirke
Pia-Fris-Laneth.tiff.jpg
Pia Fris Laneth er uddannet cand. adm. pol. og har arbejdet som journalist og redaktør bl.a. i Danmarks Radio og på Dagbladet Information. I dag forfatter og foredragsholder. Hun fik LO’s store kulturpris 2007 for ”Lillys Danmarkshistorie”. Foto: Presse
Forfatter og journalist Pia Fris Laneth kommer til Tingbjerg

Tirsdag den 9. april, kl. 17 er der spisning og kl. 18 gudstjeneste ved Mette Basbøll i Tingbjerg Kirke, og kl. 19 afholdes et spændende foredrag af forfatteren Pia Fris Laneth over emnet: ”Takt og tone”.

Den kendte bog ’Takt og Tone’ af Emma Gad fyldte 100 år i fjor, og foredraget portrætterer en usædvanlig kvinde, som levede i en tumultarisk periode af danmarkshistorien. Emma Gad var dramatiker og journalist, førende medlem af Dansk Kvindesamfund og admiralinde. I hendes etikettebog fra gullaschtidens Danmark kunne opkomlinge og andet godtfolk orientere sig om sociale spilleregler i samfundets øvre sociale lag – regler, som i høj grad satte normerne for god opførsel i resten af samfundet.

Sidste år var også 50-året for 1968, som er blevet synonymt med det oprør, der kastede vrag på autoritære traditioner såvel som på autoriteter og normer for arbejds- og familieliv.

Pia Laneth er prisbelønnet forfatter, journalist og fortæller. Hun blev landskendt for bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie”, og hendes seneste bog ”1915 – da kvinder og tyende blev borgere” fik Weekendavisens litteraturpris.

Alle er velkomne og tilmelding til spisning sker hos kirketjeneren indtil den 5. april.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top