Annonce
Vi er klar til at kravle op i lygtepælene
Vi-er-klar-til-at-kravle-op-i-lygtepælene.jpg
Helle Bonnesen og Yildiz Akdogan mødtes på sidstnævntes kontor på Christianborg til en snak forud for det kommende folketingsvalg. Foto: Jan Løfberg
Hele Danmark venter på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen trykker på valgknappen. I Brønshøjkredsen er folketingskandidaterne Yildiz Akdogan og Helle Bonnesen klar til at gå i valgkamp den dag i morgen.

Årets foreløbige varmerekord blev sat i fredags. København var ved at gøre klar til den forestående weekend. Bilisterne sneglede sig afsted på gaderne, cyklisterne havde smidt overfrakken og handskerne, og enhver stol var besat med en solskinshungrende københavner eller turist. Der var nærmest sommer i luften. En dirrende forventning om det, der kommer – snart.

På den politiske front er der mildt sagt også en dirrende spænding om det forestående. Valget. Hvornår kommer det? Det vil være forkert at sige, at ingen ved det. For Lars Løkke ved det. Hvis han altså har besluttet sig.

Brønshøj-Husum Avis har sat to af Brønshøjkredsens folketingskandidater stævne på Christiansborg. Bag Borgens tykke mure kan end ikke den københavnske myldretidstrafik anes. Så i ro og mag kan vi tale med det socialdemokratiske folketingsmedlem Yildiz Akdogan og den konservative folketingskandidat og medlem af Borgerrepræsentationen Helle Bonnesen.

Mødet foregår på Yildiz’ kontor på mellemetagen i parlamentet. På gangene er den normale travlhed aftaget, weekenden står for døren. Men ellers er hverdagen – og særligt op imod afslutningen på et folketingsår – normalt hektisk. Love skal behandles og vedtages. Derfor har Yildiz brugt megen tid på Borgen og kun haft tid til at deltage i ganske få debatter, mens Helle Bonnesen allerede har deltaget i 30 valgkampsdebatter.

Enhver politiker har en række mærkesager. Yildiz Akdogan begynder og fortæller om de tre T’er, som hun har stående på sin valgplakat: Tillid, tryghed og tolerance:

– Det er nogle værdier, jeg arbejder ud fra i forhold til nogle vigtige emner. For eksempel hvis man er et psykisk sårbart, ungt menneske. Hvordan skaber vi nogle rammer, så personen føler sig tryg i forhold til systemet – eller forældrene kan føle sig trygge under behandlingen? Psykisk sårbarhed, stress, angst og depression blandt unge arbejder jeg med som en af mine dagsordener.

Andre interesseområder er at udvikle en grøn og bæredygtig hovedstad med bedre cykelstier og infrastruktur samt en større indsats mod luftforurening. Jeg har en vision om at skabe endnu flere fritidstilbud – særligt lokalt i Brønshøj, Husum og Vanløse – hvor vi også udnytter parker og grønne arealer bedre også for folk uden for foreningerne.

Metro til Brønshøj
Yildiz Akdogan talte også om den stærkt trafikerede Frederikssundsvej:
– Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne havde set metroen ført videre til Brønshøj og Tingbjerg …

Helle Bonnesen:
– Det er jeg superglad for at høre! For jeg føler ellers, at Konservative i Borgerepræsentationen har gået enegang med at få metro til Brønshøj. Metroen har ellers bred politisk opbakning, så hvorfor skal den så lige præcis ikke til Brønshøj? Det begriber jeg ikke. Jeg ved godt, at det hører Brønshøjs lod at komme sidst i planlægningen – og ups så er der ikke flere penge. I forhold til den trafikerede Frederikssundsvej giver letbanen ingen mening, det gør en metro. Den ville også hjælpe til, at Tingbjerg kommer af ghettolisten, som vi jo alle ønsker. Tingbjerg lever i sin egen lille lomme og må ikke engang få en metro …

Yildiz: – Ja, her har vi en fælles sag. Tingbjerg skal kobles til resten af byen. Kun bus 2A kører derind i en lille ring, og så kører den ud igen.

Helle: – Landspolitisk har København ikke været så heldig at få del i de nationale midler til trafikløsninger …

Yildiz: – Vi mangler trafikmafiaen!

Familiepolitik
En væsentlig mærkesag for Helle Bonnesen er familien:
– Der skal være plads til familien i en stresset hverdag. De københavnske skoler er ikke ligeså konkurrencedygtige som skolerne på landsplan. Der er mange udfordringer i København. Mange tosproglige klarer sig dårligt, også i Brønshøj-Tingbjerg-området. Det er faktisk sådan, at 16 % der starter i 0. klasse ikke mestrer dansk godt nok. Det er centralt, at vi får familierne og børnene med, så vi undgår yderligere parallelsamfund.

I udsatte byområder er hvert fjerde barn 1-2 årige ikke i vuggestue. Jeg går ikke ind for, at børn skal tvinges i institution, men det viser sig bare, at det er en god måde at lære dansk på og lære de danske værdier i fællesskaber. Det drejer sig både om, at folk selv skal ud af busken, men også at kommunen skal være bedre til at informere om, hvad man kan tilbyde. Jeg ser gerne kortere skoledage og bedre fritidsaktiviteter. København eksploderer i flere borgere og dermed børn, som skoler og institutioner vanskeligt har kapacitet til at modtage.

Yildiz: – Der kommer mange tilflyttere til, og det giver et pres. Det er godt, at der kommer flere studerende og børnefamilier til, men det er et problem, at ikke alle har råd til at bo i byen. For os socialdemokrater er det vigtigt, at der stadig bygges nye almene boliger, så ganske almindelige mennesker har råd til at bo her. Vi skal have flere ungdomsboliger, så vi undgår at unge mennesker ender på gaden, fordi de ikke har 8.000 kroner til et værelse. Der findes skruppelløse spekulanter, som udnytter situationen.

Helle: – Det er jeg enig i, men København adskiller sig også ved, at der er få ejerboliger.

Yildiz: – Der er andele …

Helle: – Ja, og det er sådan et vidt begreb. Nogle er så heldige, at de nærmest er født ind i dem med arveret til lukrative lejligheder, og så er der andre andelsboliger til markedspris. Men det betyder, at en stor del af boligerne er afsat på forhånd. Derfor går jeg ind for flere ejerboliger.

Yildiz: Jeg synes, der bliver bygget vildt mange ejerlejligheder i hele København, men noget af det er alt for dyrt, og derfor går vi ind for blandede boliger med andel, ejer og leje.

Ghettolisten
Yildiz: – Vi er i gang med ghettopakken, hvor vi omstrukturer for eksempel Mjølnerparken, så vi undgår parallelsamfund. Det at der kommer eje, leje og andel gør, at der blandes forskellige familietyper på en positiv måde. Det næste skridt bliver Tingbjerg. I øjeblikket flytter ingen derud, og de der bor der, er stavnsbundne. En blandet boligmasse med boliger, der er til at betale vil styrke en god udvikling. Heldigvis er der plads til at bygge i Tingbjerg.

Helle: – Man er i gang med at få andre boliger til Tingbjerg, og det er en god måde at få Tingbjerg af ghettolisten på. Og der er, som du siger, plads i Tingbjerg. Ny boliger er også med til at skabe bedre skoler, fordi der kommer nye til med bedre forudsætninger, og det har en positiv virkning. For de fleste har reelt ikke lyst til at flytte, men er derimod glade for, hvor de er. Også i Tingbjerg.

Kulturelle barrierer; børn der er bagud på point; drenge fra 9. klasse uden forudsætninger; praktikpladser var nogle af de efterfølgende diskussionsemner, som Yildiz og Helle rundede.

Udligning og anlægsloft
Der blev også talt om den kommunale udligningsordning. Her var begge politikere enige om, at som situationen er i øjeblikket, så lider Københavns Kommune ikke under den ordning. Men anlægsloftet gør ondt, for det betyder, at kommunerne ikke må anvende kroner og ører udover en ramme fastsat af regeringen – både den nuværende og den forrige har deres medvirken i den praksis. Det er ikke et emne, som har været særligt berørt i valgkampen indtil videre. Måske fordi det rammer ude i kommunerne. Men det er faktisk kun Folketinget, der kan ophæve anlægsloftet igen.

Helle: – Hele det område skal gås efter i sømmene. Der er mange penge i kassen, og de vil kunne bruges fornuftigt. Jeg er helt med på, at man skal have hold i det, så det ikke bare løber løbsk i kommunerne.

Yildiz: – Anlægsloftet rammer ikke blot 2700 Brønshøj og 2720 Vanløse. Det rammer hele København, og det rammer alle kommuner.
Til sidst under en snak om det identiske byggeri på Teglholmen, Sydhavnen og Ørestad runder vi af med Brønshøj: – Brønshøj har sjæl. Der er et mangfoldigt byudtryk, som jeg værdsætter, siger Helle.

Yildiz: Ja, og så har Brønshøj en fantastisk historie fra dengang svenskerne stod her. Den fortjener at blive fortalt til kommende generationer.
Begge er fortalere for at amfiteatret på Bellahøj kommer til at sprudle igen: – Det ville være fantastisk.

Snakken er forbi. Yildiz Akdogan skal til sin partiformand Mette Frederiksens bogreception. Helle og jeg forlader Borgen og siger farvel på slotspladsen. Helle går væk fra Borgen, men måske er hun ikke så langt fra at få sæde i det nye folketing. Hun stillede op i 2011 og 2015 og var begge gange tæt på valg. Bliver tredje gang lykkens gang?
Yildiz Akdogan har siddet i Folketinget fra 2007-11, kom ind som suppleant i 2014 og blev genvalgt i 2015. Hun er klar til en tredje periode.

Både Socialdemokrater og Konservative spås et godt valg. Løkke kan bare trykke på knappen, så kravler Helle og Yildiz op i lygtepælene.

Helle Bonnesen
Gift med Henrik og mor til Dagmar på 13 år. Selvstændig med sin mand, som har Danmarks første LP vinyl presseri i over 35 år.
Blev nr. 2 for Konservative ved folketingsvalget i 2015 med næsten 3.000 stemmer.
Medlem af Borgerrepræsentationen. Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget samt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Helles mærkesag er, at der skal være plads til familierne i en stresset hverdag. Hun mener, at Hovedstaden skal være bedre repræsenteret i Folketinget. Det hele må ikke gå til jyske motorveje og udflytning af arbejdspladser.
I øvrigt menighedsrådsformand for Garnisonskirken, medlem af De Berejstes Klub, og første danske kvinde, som har camperet på Sydpolen.
Yildiz Akdogan
46 år, gift med Jonas og de har en datter på 7 år.
Har repræsenteret Brønshøj-Husum og Tingbjerg i Folketinget i 8 år. Valgt ind 2007 og var første kvinde med nydansk baggrund for sit parti.
Yildiz er uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet. Hun har arbejdet bl.a. som journalist og konsulent, før hun blev ind i Folketinget.
Yildiz sidder i sundheds-, ligestillings- og udenrigsudvalget.
I sin fritid er hun bestyrelsesmedlem på en skole for psykisk sårbare unge.
Hun går til valg på værdierne: tillid, tryghed og tolerance:
– Tillid til de offentlige ansatte, som passer på vores børn og ældre.
– Tryghed og stabilitet med holdbare tilbud for de sårbare børn og unge.
– Tolerance og mangfoldighed. Vi skal respektere og behandle hinanden ordentligt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top