Annonce
De grønne pigespejdere 100 år
Spejdere.jpeg.jpg
Pigespejderne fra Bellahøj på besøg i ”Den gamle By” i Aarhus. Foto: Rikke Maija
Med faner og levende musik ned gennem strøget i Aarhus satte De grønne pigespejdere 100-års jubilæum i gang. Pigerne fra Bellahøj var med

De grønne pigespejdere fyldte 4. maj 100 år og det skulle fejres. Så fredag drog piger fra hele landet mod Århus, også de 18 pigespejdere fra Bellahøjgruppe, og om lørdagen deltog næsten 2000 pigespejdere i festlighederne.

Blandt de mere nyskabende aktiviteter til jubilæumsfejringen var blandt andet et såkaldt ’escape room’ udviklet specielt til pigespejderne, hvor det gjaldt om at løse gåder og koder og komme ud på tid. En anden moderne spejderaktivitet var et #metoo-inspireret løb om kropsforståelse og egne grænser på Kvindemuseet, og et besøg hos Aarhus AffaldVarme, hvor pigespejderne skulle trylle ting om ”Fra skrald til guld” og fik en rundvisning på gensbrugsstationen.

Pigespejderne fra Bellahøj tilbragte noget af dagen i ”Den gamle By” hvor de undersøgte livet for 100 år siden og legede gamle lege. Senere gik turen til Tivoli Friheden, og et større fakkeltog gennem Århus markerede afslutningen på jubilæumsdagen. Et optog, der endte i Domkirken, hvor der blev reflekteret efter den megen trængsel og alarm i Århus.

– Det har været en vidunderlig dag. Lige som vi havde ønsket. Vores mindre spejdere har for første gang fået en fornemmelse af, hvor stort og stærkt fællesskab de er en del af, og de lidt ældre spejdere har brugt dagen på at udfordre sig selv og hinanden med de nyskabende aktiviteter, siger Rikke Bøgebo, der er en af lederne fra Bellahøj.
I 2018 fejrede De grønne pigespejdere i Bellahøj gruppe sit eget 80 års jubilæum med en sommerlejr på Færøerne og fødselsdagsfest på selve dagen.

De grønne pigespejdere mødes hver tirsdag kl. 18, og alle piger er velkomne.

Bellahøj gruppe
Bellahøj gruppe startede i1938 i Utterslev gamle Kirke.
I dag holder gruppen til i Bellahøj Kirke.
Der er møder hver tirsdag.
De grønne pigespejdere har ca. 4000 medlemmer i hele landet.
De grønne pigespejdere bygger på kristne folkekirkelige værdier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top