Annonce
Kan du året på månelandingen?
quiz_bla_skrift_vektor_collage.jpg
Foto: Pressefoto.
Quizaften med Helle Spangerup på Pilegården

Vidste du at en struds kan løbe ca. 72 km. i timen? Kan du navnet på den 5. beatle eller året for månelandingen?

Der ikke noget, der kan få dit smil frem, som en dyst i paratviden. Kig forbi, når TP-afficionados, kloge-åger og de skarpeste knive i skuffen krydser klinger i almen viden i Kulturhuset Pilegården tirsdag den 14. maj fra kl. 19 til 21. Det bliver gymnastik til hjernen, men helt sikkert også til lattermusklerne, når quizvært Helle Spangerup stiller spørgsmålene.

Det eneste man skal gøre er at udfordre sine venner og naboer eller teame sammen med dem på et hold. Man får testet sin viden om musik, litteratur, kultur og meget mere og der er spørgsmål i alle sværhedsgrader, så alle kan være med, og det koster 25 kroner at deltage. Der er ingen forhåndstilmelding. Du kan bare møde op.

Der er fire personer i hvert hold og ingen alarm, hvis man ikke har et hold i forvejen. Der er altid plads på et hold eller andre løsgængere, som man kan lave hold med. Man finder selv på navn til sit hold og der er præmie til bedste holdnavn.

Der er hver gang flere quizrunder på en aften – mindst én heraf med et særligt tema. Pengepræmiernes størrelse afhænger af deltagerantallet. JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top