Annonce
Større ansvar til Brønshøj
Valgkamp-Dag11-2019-foto-August-Vigen-Smolarz-_MG_2032-FULL.jpg

Jan E. Jørgensen og Pia Olsen Dyhr på Brønshøj Torv. Foto: August Vigen Smolarz

Jan E. Jørgensen og Pia Olsen Dyhr på Brønshøj Torv. Foto: August Vigen Smolarz
Efter udskrivelsen af folketingsvalget har kandidaternes kalendere været fyldt med politiske møder, uddeling af materiale, snak med vælgere og medieoptræden. Det lykkedes for Brønshøj-Husum Avis at samle de lokale kandidater Pia Olsen Dyhr fra SF og Jan E. Jørgensen til et lille debatmøde på Brønshøj Bistro. Begge er fortalere for mere selvbestemmelse til bydelen.

I løbet af natten til forrige lørdag havde skibene tudet i Øresund. Sigtbarheden må have været næsten lig nul. Min teori blev bekræftet, da jeg stod op. Tågen lå tykt over København som fløde over jordbær. Mens jeg trampede min vej op gennem Brønshøjvej, kunne jeg konstatere, at tågen var ved at lette. Er det et signal på, at der her i valgkampens sidste fase er ved at komme klarhed?

Jeg kunne få en fornemmelse af det på Brønshøj Bistro til det lille debatmøde, som vi havde sat op mellem to folketingsmedlemmer fra hver sin blok: Jan E. Jørgensen fra Venstre og Pia Olsen Dyhr fra SF.

Som opvarmning fortalte kombattanterne om deres mærkesager. Jan E. Jørgensen lagde for: – Som københavnerpolitiker har jeg forsøgt at kopiere det, som mange af vores jyske kolleger gør med stor succes: nemlig at være en lokal stemme. I København interesserer vi os for internationale emner, forsvarspolitik eller FN, så der er en tendens til at glemme det lokale. Selv om København er en storby, er det jo også en by med borgere, der har lokale behov. Jeg er gået ind i lokale sager som jyske politikere, der kæmper for …

… motorveje, indsparker Pia Olsen Dyhr med et grin, der bliver delt.

– Ja, motorveje eller omfartsveje … Jeg kæmper for mere metro, et sundhedshus på hospitalsgrunden på Frederiksberg; at få Bispeengbuen revet ned og få åbnet åen og ført trafikken ned i en tunnel. Og så – det bliver måske først i næste-næste skridt – at få metroen til Brønshøj. Altså lokale sager, som fylder noget i folks hverdag. Dem må vi ikke glemme, bare fordi København er Danmarks hovedstad. Derfor er mit slogan: ”Din storbystemme i Venstre”.

– Jeg tror også, at du er en af de få, der taler hovedstaden op i Venstre, griner Pia Olsen Dyhr og får følgeskab af Jan E. Jørgensen:

– Der deler vi skæbne med Socialdemokratiet. Vi er til stede i hele Danmark. Men da der er flere stemmer udenfor end indenfor København, så er der en tendens til, at valget skal vindes i Udkantsdanmark eller andre stedet, hvor det tabte skal vindes hjem. Hvis vi i den proces glemmer København, så går det galt. Man kan ikke have et parti, der er alt for skævt repræsenteret i byerne.

– Den mest presserende sag overhovedet er klimaspørgsmålet, mener Pia Olsen Dyhr.

– Klimaet kan vi gøre noget ved på landsplan, i København og lokalt her i Brønshøj. Derfor er god kollektiv trafik den helt rigtige løsning sideløbende med at sikre gode cykelmuligheder, så vi nemt kan komme rundt i byen. Det er tankevækkende, at halvdelen af københavnerne der bor og arbejder i byen rent faktisk benytter cyklen frem og tilbage. Det er en dagsorden som lidt forsvinder, fordi vi hele tiden taler el-biler, men cyklen er et afgørende transportmiddel – i hvert fald, hvis du er københavner, siger Pia Olsen Dyhr indledningsvist.

– Når mange taler om klima, så er det år 2030 eller 2050, men glemmer, at det er lige nu og her. Det haster. Derfor er det vanvittigt inspirerende, når jeg ser nogle unge pjække fra skolen – nej, det er selvfølgelig ikke så godt – men min pointe er at understrege, at når de unge står inde på slotspladsen, så fortæller de os, at det her er alvor, og ”I kan ikke vente længere”, siger SF-formanden.

– Med hensyn til klimadagsorden er der forskel på hovedstaden og resten af Danmark. Her er afstandene ikke større end, at vi kan komme frem og tilbage på cykel. Vi skal selvfølgelig have omstillet bilparken til el-biler, men el-biler bidrager også til trængsel. Bortset fra tre måneder i Australien, så har jeg aldrig haft min egen bil – jeg benytter mig af en delebil. Delebilsordninger kombineret med cykel og metro ser vi mere og mere af. Jeg har venner, der har haft bilen stående så længe, at når de sætter sig ud i den, kan de ikke starte, fordi de ikke har brugt den længe. Naturligvis er der CO2-problematikken, men i København dør 500 mennesker årligt på grund af partikelforurening, siger Jan E. Jørgensen.

Der var stor enighed i den efterfølgende diskussion om dieselbiler, brændeovne og de store krydstogtskibe, der lægger til kaj.

Pia Olsen Dyhr synes også, at Brønshøj som bydel fortjener en større selvbestemmelse. Foto: August Vigen Smolarz.

Børn i bydelen
Herefter bevægede samtalen sig fra klima over til børn og de særlige udfordringer for postnummer 2700.

– Klima har altid været en af mine mærkesager. Derfor er jeg optaget af at børn, der bor i København, de cykler til skolen. Det er godt for sundheden og miljøet og trængslen. Der er biler nok i forvejen. Vi skal sørge for, at vores børn har en god hverdag. Der skal være pædagoger og personale nok i vores vuggestuer og børnehaver. Vi må erkende, at vi har nogle særlige udfordringer i Tingbjerg. Derfor skal vi sørge for, at de har endnu flere ansatte, for ellers er disse børn udfordret, når de starter i skolen. Marco Damgaard, der er skoleder på Tingbjerg Skole, har vist vejen med en række initiativer, der gør skolen bedre og mere rummelig. Men han siger samtidig, at den største udfordring er, at nogle børn ikke kan dansk, når de starter. For dem er det ligesom at løbe 100 meter imod andre, men de starter 10 meter længere tilbage. Der skal være voksne nok i børnenes hverdag, sagde Pia Olsen Dyhr.

– Jeg har ikke mødt Marco fra Tingbjerg Skole, men jeg har læst meget om de rigtige ting, han har gjort. Men Københavns Kommune har været alt for længe for at rykke på denne dagsorden. Jeg sad i 12 år som formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune. Det var dengang, at Per Bregengaard var skoleborgmester i København, godt nok ikke fra SF, men dog fra Enhedslisten og samme fløj. Han havde absolut ingen forståelse for, at skolerne skulle have en blandet sammensætning, siger Jan E. Jørgensen.

– Det er altså ikke korrekt. Hvis du så på Lise Egholm på Rådmandsgades Skole, siger Pia Olsen Dyhr.

– Det jeg tænker på, det ligger længere tilbage. Bregengaard havde den holdning, at man skulle have nogle forholdsvis små skoler, der afspejlede lokalområdet. Det betød så, at når en skole havde 90 procent elever af anden etnisk herkomst end dansk, så kunne han ikke se noget problem i det, for sådan var sammensætningen i lokalsamfundet. På Frederiksberg sørgede vi for med skoledistriktsinddelingen, at ingen skoler havde mere end en tredjedel elever med ikke vestlig baggrund, svarer Jan E. Jørgensen.

– Det interessante med Tingbjerg er, at man ikke kan ændre skoledistriktet. Der er en fysisk-geografisk grænse. Men man har tilbudt forældrene, at de kan køres til andre skoler, Brønshøj Skole for eksempel. Nu sker der så meget positivt på Tingbjerg Skole, at der er en fastholdelse af etnisk dansk elever. Jeg erkender, at vi også i SF har været for langsomme til at erkende problemet. Det vigtige er nu at få skabt en folkeskole for alle på tværs af sociale, kulturelle og alle andre skel, ellers risikerer vi, at skolen knækker over. Det må ikke blive dem og os. Derfor skal alle starte i vuggestuer og børnehaver, så alle kan sproget, når de starter i skolen, siger Pia Olsen Dyhr.

– Jeg er helt enig. Det er også en del af ghettopakken, at man får børnene i vuggestuer. Problemet er i visse områder, at der bor for få ressourcestærke personer. Tanken er jo, at ghettoerne, hvilket er et ord, som jeg slet ikke bryder mig om, skal …

– Jeg synes hellere, at vi skal snakke om, at vi skal skabe socialt blandede boligområder. Det er et mere dækkende begreb. Det andet er så stigmatiserende, siger Pia Olsen Dyhr.

– Ja, det er helt rigtigt. Man får billeder på nethinden af slumkvarterer i Sydafrika og Brasilien, og der vi slet-slet ikke, men folk ved, hvad vi taler om, selv om jeg synes, det er ærgerligt, siger Jan E. Jørgensen

Herefter bølgede debatten frem og tilbage. Om det positive i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus som rummer plads til områdets unge efter skoletid. Om de unge ballademagere på Brønshøj Bibliotek og i Bellahøj Hallen. Størst uenighed var der i forhold til, hvilken blok der på et tidspunkt havde frataget politiet ressourcer. Om det var rød eller blå blok? Der var dog stor enighed om, at et synligt politi i Brønshøj ville have en gunstig virkning.

Jan E. Jørgensen mener, at Brønshøj er stor nok til at blive en selvstændig kommune. Foto: August Vigen Smolarz.

Kommune eller bydelsforsøg
Jan E. Jørgensen havde, som Brønshøj-Husum Avis beskrev for nylig, foreslået, at Brønshøj er stor nok til at blive en selvstændig kommune – altså en udtræden af Københavns Kommune.

Pia Olsen Dyhr mener også, at Brønshøj som område er klar til selvstændighed og ansvar: – Der er vi jo enige! Jeg synes også, at København er en meget, meget stor kommune. Bydelsforsøget var noget som SF, Venstre og Radikale Venstre var enige om. Jeg ser gerne, at Brønshøj får mere selvbestemmelse tilbage. Jeg ved ikke, om det skal være kommune, men det skal i hvert fald ikke bare være et lokalråd. Det skal være et råd, som får nogle flere muskler.

– Jeg mener, at København kan splittes op i syv-otte kommuner med egen skatteudskrivning, hovedstadsudligning – fordi den økonomiske situation er forskellig i kommunerne – og en eller anden form for koordination, f.eks. et borgmesterråd med en direkte valgt hovedstadsborgmester i toppen, siger Jan E. Jørgensen.

– Bare der ikke blive for mange lag, så det bliver for bureaukratisk. Vi skal være tæt på borgerne, siger SFs landsformand Pia Olsen Dyhr afsluttende.

Jan E. Jørgensen nikker og med dette fælles fodslag, er kaffekopperne tømt. De to politikere skal videre med valgkampens mange gøremål. Flyers og andet materiale skal deles rundt i lokalområdet, så de samtidig kan få talt politik med borgerne.

På vejen hjem er tågen lettet. Jo, jeg har en fornemmelse af, at den politiske tåge også er lettet. Der var ikke andet at gøre end at tage hjem og spille Carl Nielsens ”Tågen letter”. Et fantastisk stykke musik, hvis en og anden ikke skulle kende det.

Pia Olsen Dyhr
Formand for SF siden 2014. Blev medlem af SF Ungdom som 14-årig. Fra 1996-98 var hun formand for ungdomspartiet. Hun var dengang som nu optaget af klima- og miljøpolitik. Inden hun i 2007 blev valgt til Folketinget, arbejdede hun for CARE Danmark og Danmarks Naturfredningsforening. Har brugt sit fokus på den grønne omstilling først som handels- og investeringsminister og senere transportminister.

I bogen Mønsterbrud og opbrud af Thomas Larsen fortæller hun om sin opvækst i et social boligbyggeri i Vallensbæk. Hun måtte tidligt tage ansvar ikke bare for eget liv, men også en alkoholisk far. Når hun bekriger social ulighed, gør hun det for de børn, der vokser op under svære og trange kår. De skal have en chance og en god start i livet. Bor i Brønshøj, er gift med Villy Dyhr. Hun har en datter og to bonusdøtre.

Jan E. Jørgensen
Født i 1965 og bor næsten i Brønshøj – på Frederiksberg – med sin hustru og deres to børn. Han har siddet i Folketinget siden 2011, og før det arbejdede han i ”det virkelige liv” bl.a. som miljøkonsulent og advokat. Han er opvokset på Østerbro og Frederiksberg, og kalder sig selv ”din storbystemme i Venstre”.
I efteråret udgav han med Berlingskes Bent Winther bogen: ”En Ægte Liberal” om sig og sine meninger.
En af hans politiske sejre er, at man fik Bandidos rockerne smidt ud af rockerborgen på Tudskærvej.
En af hans mærkesager er meget mere metro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top