Annonce
Tingbjerg Bibliotek/ Kulturhus i spil til en pris
Tingbjerg-Bibliotek.jpg
Tingbjerg BibliotekKulturhus. Foto: Charlotte Brøndum
Biblioteket er indstillet til Byens Bedste Byggeri, som Alt om København uddeler

Tingbjergs nye mødested får ugentligt besøg af nysgerrige gæster fra nær og fjern. De kommer bl.a. for at lade sig inspirere af det helt særlige ejerforhold mellem boligforeninger og kommune, men også for at opleve de prisbelønnede COBE arkitekternes bud på et bibliotek og kulturhus. Også Alt om København (AOK) har fået øje på huset. Derfor er det nu i spil til endnu en københavnerkær pris. Denne gang Byens Bedste Byggeri 2019.
Hvert år stemmer københavnerne om AOKs Byens Bedste Pris. I år er Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus blandt finalisterne i fornemt selskab med Michelin restauranten NOMA 2.0, hotellet Herman K, højhuset Nordbro og Alfred Nobels bro i Sydhavn.
– Al den positive opmærksomhed betyder meget for mine kollegaer og jeg. Men det er i sandhed også positivt for bydelen. Især hvis huset skulle gå hen og vinde prisen, fortæller husets daglige leder Mikkel Hellden-Hegelund.
Det er ingen hemmelighed hvem de stemmer på i Tingbjergs nye mødested.
Hvis du synes byggeriet fortjener prisen i 2019., så skal du bruge to minutter på en googlesøgning på ”byens bedste 2019” og resten giver sig selv.
Afstemningen løber frem til d. 19. maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top