Annonce
Cigaretskod skal i skraldespanden
Skod-COLOURBOX7691415.jpg

Sweeping a lot of cigarette butts from stone road

87 % af alle affaldsstykker på gaden er cigaretskod. Foto: Colourbox
Skån miljøet for mikroplast og smid skoddet i skraldespanden. Det er et af budskaberne, når Københavns Kommune skruer op for kampagnen Ren kærlighed til KBH

Selvom opgørelserne over gadeskrald peger på, at københavnerne generelt er blevet en smule bedre til at ramme skraldespanden, når de skal af med deres affald, så udgør cigaretskod stadig suverænt størstedelen af det skrald, der havner på gaderne i København.

Siden 2008 har mængden af gadeaffald konstant været større end mængden af affald fra byens 5.800 affaldskurve, men i 2018 blev der for første gang indvejet mere affald fra kurvene end fra gaderne.

Det ændrer imidlertid ikke på, at hele 87 % af alle de stykker affald, der lander ved siden af skraldespanden, er cigaretskod, og det er et kæmpe problem. Skod er ressourcekrævende at samle op, de er ulækre og giver et indtryk af en beskidt by, og så er de skadelige for miljøet.

– Skod er en udfordring for kommunens økonomi, for de ressourcer, man bruger på at samle skod op, kunne være langt bedre anvendt på andre renholdsopgaver og pleje af byens grønne områder. Skod er også en miljømæssig belastning, fordi de indeholder mikroplast og giftstoffer, der skader vores natur.

Kommunen har allerede prøvet flere forskellige ting for at få rygerne til at smide cigaretskod i en skraldespand eller et askebæger, men det har vist sig ikke at være helt så ligetil at ændre på adfærden, siger stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergaard Madsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top