Annonce
Fælles gudstjeneste 2. pinsedag i Grundtvigs Kirke
Grundtvigs-Kirke-COLOURBOX7957082.jpg
Grundtvigs Kirke opført til minde om præsten og digteren m.m. N.F.S. Grundtvig. Byggeriet startede i 1913. Foto: colourbox
Børnene kommer i centrum, når kirkerne i Bispebjerg og Brønshøj 2. pinsedag, mandag den 10. juni, kl. 11 holder gudstjeneste i Grundtvigs Kirke

– Det er efterhånden blevet en tradition i folkekirken, at kirkerne i et provsti går sammen om en gudstjeneste på netop denne dag. Det er en fantastisk oplevelse, for det fortæller os om det fællesskab, vi alle er en del af. Derfor håber jeg på fuldt hus i den smukke kirke, siger Johanne Haastrup, der er provst i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. Ved gudstjenesten medvirker børnekor, pigekor, voksenkor, og professionelle kirkekorsangere fra provstiets kirker.

– Pinsen kaldes også for kirkens fødselsdag, og naturligvis kan vi ikke holde fødselsdag uden børnene. Derfor er gudstjenesten tilrettelagt, så også de kan være med. Vi skal kun synge kendte salmer, og prædiken bliver holdt i børnehøjde. Der er altså al mulig grund til, at hele familien tager afsted og oplever det store sus ved fællessang i en kirke med højt til loftet, siger Johanne Haastrup.

Under gudstjenesten vil der blive læst korte bibelstykker på seks forskellige sprog udover dansk. Det passer med gudstjenestens tema, som er mangfoldighed og fællesskab.
Efter gudstjenesten bliver der uden for kirken serveret lidt at drikke og spise for både børn og voksne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top