Annonce
Husum græder, men kan snart juble
I sidste ende manglede Husum Boldklub blot et enkelt point for at spille om oprykning til Danmarksserien.

Det lå i kortene før afslutningen på Københavnsserien i fodbold i pinsen. Nemlig at Husum Boldklub ville mangle et point i at komme med i oprykningsspillet til Danmarksserien. Sådan endte desværre også. Husum gjorde, hvad man kunne og slog hjemme i Husumparken Føroyar med 4-1, men da Tårnby FF samtidig vandt 3-0 over Politiet, så det bliver det vestamagerklubben, der får chancen.

Alligevel en utrolig flot sæson af Husum, der i modsætning til for to år siden, kunne begå sig i KS. Faktisk var det først ganske få runder før slut, at en uafgjort kamp mod Hvidovres 2. hold kom til at koste muligheden for avancement.

I løbet af pinsen har Husums spillere forhåbentlig fået grædt ud. Men nu kan man snart juble: Fredag den 26. juli kl. 14 er der rejsegilde for klubbens nye klubhus på Nordrupvej i Husum. Husums formand Johnny Nielsen håber, at mange vil møde op til denne milepæl. Det er gået hurtigt. Den 4. januar blev det første spadestik taget.

Husum Boldklubs bestyrelse arbejder på et program i forbindelse med rejsegildet. Mere om det senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top