Annonce


Lokale støtter lokalt
Vino-Vibbe.jpg
Vino Vibbe. Foto: ef
Torsdag den 20. juni, kl. 18-20 er der igen vinsmagning på Vino Vibbe, Frederikssundsvej 164.

Traditionen tro bydes på antipasti og smagning af fem forskellige italienske vine. Denne gang kommer en lokal beboer fra Brønshøj og fortæller om egne oplevelser med vin og smagninger gennem mange år.

– Jeg bliver trist når endnu en forretning på Frederikssundsvej lukker og der kommer brunt papir for vinduerne. Brønshøj er et dejligt sted at bo og hvis vi, der bor her, vil undgå et dødt forretningsliv på Frederikssundsvej, så er det vigtigt vi støtter de forretninger der er. Derfor stiller jeg med glæde op og støtter arrangementet med vinsmagning hos Vino Vibbe. Jeg vil bredt fortælle om årtiers interesse i vin og de mange gode oplevelser jeg har fået med det, siger Henrik fra Edelsmindevej.

– Det er skønt, at lokale beboere stiller sig til rådighed for arrangementer i Vinbaren, og det håber jeg flere vil blive inspireret til. Så hvis man selv, eller kender en der kan fortælle gode historier, har skrevet en bog, kan spille et instrument så andre nyder at lytte eller på anden måde kan få folk til at stimle sammen, ja så hører jeg det gerne, siger Vibeke Jensen, der driver vinbaren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top