Annonce
Børn får supercykel
20190626_095840.jpg
Den bliver vild og sjov, siger Magnus på fire år (forrest til venstre). Foto: Privat.
Institutionen Fuglereden har fået en speciel el-ladcykel, så ungerne kan komme på længere ture

Der var popcorn, balloner og hurraråb i den integrerede institution Fuglereden i Brønshøj i onsdags. Børnene fik en overraskelse. De blev bedt om at gå udenfor, og der blev de mødt af institutionens nyeste transportmiddel: En ladcykel med elmotor og plads til fire børn ad gangen.
– Det gør en kæmpeforskel, når det handler om at komme på lidt længere ture med små grupper. De små ben kan ikke holde til lange gåture, så med cyklen kan de komme meget mere ud i nærområdet. Vi kan eksempelvis tage på ture til de mange moser. Der går hverken bus eller tog derud, så det har indtil videre ikke været en mulighed for os, siger Mia Elmelund, der er pædagog i børnehaven.
Det er LokalBolig Brønshøj/Vanløse, der har foræret Fuglereden den nye cykel. Der skulle lige tygges lidt på prisen, inden ejendomsmæglerne sagde ja. Til sidst overbeviste de dog sig selv om at grave dybt i pengekassen på grund af det gode formål.
Supercyklen blev naturligvis døbt, inden den tog på jomfrurejse. ”Fugleraceren” er nu klar til at drøne rundt i lokalområdet.
Det er virksomheden Sponsorcykler, der har stået for kontakten til LokalBolig Brønshøj/Vanløse og produktionen af cyklen. Institutioner kan ansøge om hjælp til at få en cykel sponsorereret, uden det koster noget. Så står Sponsorcykler for kontakt til lokalområdets virksomheder og beder dem sponsorere cyklerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top