Annonce


Første student på Nørre G i år
FoersteStudent2019_20_2800x2000.jpg
Traditionen tro hejste rektor Jens Boe Nielsen Dannebrog samme med årets første student, Hanna Sunadóttir. Foto: Carol Munkers
Stort tillykke med huen til Hanna Sunadóttir fra 3u

Stort tillykke med huen til Hanna Sunadóttir fra 3u, der var årets første student på Nørre G på Mørkhøjvej. Hanna var oppe i religion til sin afsluttende eksamen mandag i sidste uge og fik et flot 10-tal. Som der er tradition for på Nørre G, hejste Hanna som første student skolens flag sammen med rektor Jens Boe Nielsen, efter hun havde fået huen på.
Hanna var blot den første i rækken af de næsten 300 elever på Nørre G, der blev studenter i ugens løb. Alle huerne lå klar i foyeren, hvor rektor var parat til at ønske tillykke og hjælpe med huen. Der var også dækket festligt op, så alle familierne kan sidde i hyggelige omgivelser, mens de ventede på at fejre deres student – en hyggelig tradition på Nørre G.
Om lørdagen kulminerede studenterfestlighederne ved dimissionen, hvor studenterne fik deres eksamensbeviser og derefter tog af sted på køreturen rundt til alle familierne, der ventede med gode sager derhjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top