Annonce


Glæder mig til det kommende racerløb
Den 3. juni bragtes der et surt opstød i form af et læserbrev af Finn Gunst, hvori han beklagede sig over racerløbet Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj

Af Niels Fleckner Hansen, Ved Bellahøj Syd 19

Den 3. juni bragtes der et surt opstød i form af et læserbrev af Finn Gunst, hvori han beklagede sig over racerløbet Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj, fordi det skulle larme og forurene for meget, og udgøre en trussel mod det globale klima.

Nu bor jeg selv lige ved siden af på Bellahøj, og føler mig ikke generet af det. Derimod synes jeg, at det er en festlig begivenhed, hvor Brønshøj tilmed får fint besøg af H.K.H. Prins Joachim og muligvis fru prinsesse Marie.

At løbet skulle udgøre en trussel mod det globale klima er proportionsforvrængning af værste skuffe, idet røgen fra løbet jo er som en dråbe i havet sammenlignet med CO2 udslippet fra store industrinationer som Kina og USA. I øvrigt kører der også forurenende biler her årets øvrige 363 dage!

I sin argumentation nævner han også alle de klimatosser, som for tiden marcherer til fordel for klimaet, men som mest består af skoleelever, der i undervisningen og via medierne er blevet indoktrinerede med teorien om, at den globale opvarmning udelukkende skyldes menneskeskabte drivhusgasser, hvilket langt fra er sikkert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top