Annonce
Martin A. Hansen – Den blodige mose
Med sin bog ”EFTER DRABET – beretninger om modstandskampens likvideringer”, 2001, har Peter Øvig Knudsen serveret en af de største sensationer for den kræsne kreds af danske læsere gennem den seneste snes år

Bogen bygger på interviews med gamle modstandsfolk og disses likvideringer af stikkere de sidste par år af Besættelsen 1940-45. I sin indledning tager Knudsen ikke alene udgangspunkt i Martin A. Hansens skelsættende artikel ”Dialog om drab og ansvar”. Han anvender også dennes udtryk ”den blodige mose” for datidens ”Utterslev Mose”, idet adskillige likvideringer fandt sted der. Den første man fandt i denne blodige mose var i øvrigt stikkeren Jens Olsen, en ung familiefar som boede på Smørumvej 143 i Husum. I efteråret 1943 kunne han ikke modstå tyskernes forhørsmetoder og angav Åge Nielsen, som derefter blev forhørt til døde af Gestapo. Åge Nielsen, hvis navn kan ses på mindetavlen i Husum Skole, blev hævnet af sin bror Harald, som sammen med en anden modstandsmand førte Jens Olsen ud i Utterslev Mose og skød ham.
Drabet skete ikke langt fra Martin A. Hansens hjem. Da han så sent som i 1953 offentliggjorde sin beretning ”Juli 44” om Den københavnske Folkestrejke, tilføjede han et væsentligt ”Efterskrift”, som kombinerede stedets smukke natur med menneskenes voldsforurening deraf: ”Solen stod over det hele, sådan mindes man det da, bier krydsede hverandres baner i luften, …, blomsterånde drev, hættemåger skreg og lærken sang ude over den blodige mose. En nattergal lod sig høre fra kanten af mosen flere nætter efter Sankt Hans. Jeg stod ofte længe om natten oppe på mit loft (hos familien Pommer, Hvedevej 51) og lyttede til den sære fugl. Og så over mod vagten, de tyske soldater ved broen ikke så langt borte.”
Lidt efter hedder det: ”Ved de natlige vagtskifter stod jeg ofte ved vinduet, med slukket lys, og så dem ovre ved broen. Både de kommende afløsere og de aftrådte, som sjokkede bort over mosevejen, stødte jævnligt en kolbe i jorden, så låsen raslede. Det var nervøst. Det hændte flere gange de lå og skød vildt ud over mosen. Undertiden skreg det da fra et hus af et rikochetterende projektil. Bagefter dødstille. Skønt langt borte kunne man ligefrem høre, at de lod være med at trække vejret. Måske det bare var grågåsen, der for tiden lodsede sit kuld af gæslinger rundt mellem rørskovene. … Stilhed. Så nattergalen. … , krat, sivskove. Rundt om sorte, stille træer og husenes blege ansigter, en dejlig sommernat, svanger med hævn. ….. Der var blevet skudt flere mennesker derude, men mosen var allerede et gammelt sted for drab.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top