Annonce


Socialborgmesteren besøgte ”Tingbjerg-projektet”
Foto2TingbjergNY.jpg
Socialborgmesteren (nr. 3 fra venstre) til orienteringsmøde i Tingbjerg. Foto: Mikkel Sander Rydzy
Projektet går ud på at udsatte familier to personer tilknyttet, som varetager alle deres forhold med kommunen og som både er myndighed og udfører på én gang

Socialborgmester Mia Nyegaard var i Tingbjerg i forrige uge for at høre mere om projektet ’Job & Familie’, som tidligere blev kaldt ’Tingbjergprojektet
Der er tale om en helhedsorienteret indsats for familier i blandt andet Tingbjerg og Husum.

– Vi skal hele tiden blive bedre til at hjælpe Københavns udsatte borgere, og med ’Job og Familie’ kan vi i endnu højere grad løfte helhedsindsatsen for udsatte familier. Det er et spændende projekt, og mit besøg bekræftede, at indsatsen nytter og giver mening, siger socialborgmester, Mia Nyegaard

18 familier med i projektet
Baggrunden for indsatsen er en analyse af udsatte familier i Københavns Kommune som viste, at der findes ca. 600 udsatte familier med komplekse problemstillinger. De typiske kendetegn er, at forældrene har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og børnene er udfordret bl.a. i forhold til trivsel og skolegang.

Der er et tværgående team af medarbejdere fra flere forvaltninger, der ser på familiens sag og udarbejder én fælles plan for familien, som dækker alle familiemedlemmer og forvaltningsområder. I teamet er der tilknyttet bl.a. myndighedssagsbehandlere, socialrådgivere, en læge ligesom der er et samarbejde med Tingbjerg Skole.

I indsatsen får familierne tilknyttet et makkerpar, der arbejder både med familiens sociale problemer, børnenes skolegang og forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Socialborgmester Mia Nyegaard. Foto: presse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top