Annonce
Største årgang HF-studenter på Efterslægten
HF-studenter.jpg
Rektor Anne Frausing hejser flaget sammen med nogle af de første studenter. Foto: Privat.
270 studenter fik den blå hue, som tegn på veloverstået eksamen

I år blev rekordmange studenter færdige på HF-Centret Efterslægten, nemlig hele 10 klasser plus en stor gruppe enkeltfagsstuderende. I alt får godt 270 studenter den blå hue som tegn på, at alle eksaminer er overstået. De mange studenter kan nu se frem til at skulle i gang med en videregående uddannelse, og her er alle muligheder åbne. En HF-eksamen kan nemlig give adgang til alle videregående uddannelser også de helt lange.
Studenterne dimitteredes fra Efterslægten i to omgange i sidste uge og kørte herefter ud på veje og gader i deres sommerpyntede biler.
Til næste skoleår starter 11 nye klasser, som blandt andet kaster sig over spændende emner som ”Sygepleje, sundhed og samfund”, ”Idræt”, ”Musik og film i New York”, ”World Aid” og meget andet. Også enkeltfag og e-learningafdelingen får et nyt ryk-ind efter ferien.
Fælles for alle er ønsket om en gymnasial uddannelse i dejlige tidssvarende rammer, der åbner dørene til ønskeuddannelsen eller drømmejobbet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top