Annonce
Åbent Hus på Bispebjerg Hospital
Den-Sociale-Blomsterhave_Louise-Bendixen.jpg
Den sociale blomsterhave på Bisprbjerg Hospital. Foto: Louise Bendixen
Den 1. september er der åbent hus på Bispebjerg Hospital. Hospitalet og byggeriet byder velkommen til en dag, hvor man kan opleve hospitalets fortid, nutid og fremtid

Søndag den 1. september, kl. 10-13 åbner hospitalsbyggerier landet over dørene for alle, der gerne vil have en anderledes oplevelse og et kig bag kulisserne på de store byggeprojekter. På Bispebjerg Bakke er hospitalet på vej ind i fremtiden med byggeriet af et nyt stort akuthospital, der skal åbne dørene for patienter i 2023.

Man kan tage med på en rundvisning, der fører gennem det over 100 år gamle, historiske hospital med fredet arkitektur, unik kunst, helende haver og hemmelige tunneller. Der er lækre økologiske smagsprøver i køkkenet, og et kig ind i fremtidens hospital, når man besøger byggepladser og nye bygninger, der er spækket med fascinerende ny teknologi.

Det endelige program bliver offentliggjort på www.nythospitalbispebjerg.dk

• Mødested og udgangspunktet for rundvisninger er Den Sociale Blomsterhave i parken ved Ebba Lunds Vej.
• Der vil være gratis kaffe/the/vand og smagsprøver fra køkkenet. Madpakker må gerne medbringes.
• Tilmelding er ikke nødvendig.
• Rundvisningen er ikke velegnet for dårligt gående eller folk i kørestol.

FAKTA
Region Hovedstaden investerer de kommende år 20 mia. kr. i hospitalsbyggerier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top