Annonce


Giv dine brugte ting til Bjerget
Bjerget.jpg
Bjerget. Foto: Foto-collage: Rune Brink Hansen.
Ting som man ikke længere bruger genanvendes til et kunstværk i Brønshøj Vandtårn

Fra 9.-20. september inviterer kunstneren Seimi Nørregaard og URUM Brønshøjs borgere til at aflevere ting, som de ikke vil have længere til Brønshøj Vandtårn.

Vi køber, bygger rede, skraber til os, hamstrer. Tingene hober sig op i kældre, stuer og loftsrum, eller bliver smidt ud på det store fælles bjerg af ting. Snart kan alle i Brønshøj imidlertid donere deres brugte ting og se dem blive forvandlet til en kæmpe installation, der handler om vores forhold til ting og forbrug.

Inde i Brønshøj Vandtårn forvandler Seimi Nørregaard nemlig de indsamlede ting, såsom møbler, tøj, stof, sengetøj og andre sager til kunstinstallationen BJERGET.

Man kan indlevere mindre ting og tekstiler allerede fra den 27. august i denne uge og frem til 8. september i Kulturhuset Pilegården. Det kan eksempelvis være håndklæder, sengetøj, gardiner, bamser ugebladssamlingen, ordbøger eller fodboldpokaler.

Man kan også aflevere større ting til Bjerget fra d. 9.-22. september i Brønshøj Vandtårn.

Det kan være møbler, madrasser, havarerede cykler, flængede solsejl, gamle telte, nedbrudte havestole, eller bare noget, der ikke passer ind længere, ting og sager, store som små. Der bliver sørget for bortskaffelse og almindelig genanvendelse af de donerede ting efter udstillingsperioden.

Udstillingen kan efterfølgende ses 10. sep. – 3. nov. Åbent alle dage kl. 11-17.

I efterårsferien kan man opleve udstillingen med performance kl. 14-17 hver dag.

Har man spørgsmål i forbindelse med indleveringen af ting, kan man kontakte Rune Brink Hansen på telefon 24 78 65 94 eller mail: KZ6Q@kk.dk
JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top