Annonce
Lige ved og næsten
Lige-ved-og-næsten.jpg
I kampens overtid kunne Jeffrey Ofori have skaffet Hvepsene alle tre point mod Avarta. Foto: Christian Ove Carlsson.
Brønshøj var spilstyrende i hele kampen mod Avarta, men kampen endte uden mål

Brønshøj Boldklubs redaktør Christian Haslund kunne komme med nogle historiske kendsgerninger efter søndagens ”nullert” mellem Avarta og Brønshøj i sæsonens anden kamp i 2. division: Det var 13. gang, at Brønshøj kunne forlade Avartas hjemmebane Espelunden med point, og det 100. gang, at Brønshøj spillede 0-0 i en divisionskamp.

Avarta havde ifølge samme Haslund fra start tænkt sig at stå dybt og leve på omstillinger. Meget passende kan man sige, når nu Espelunden ligger tæt på Vestvolden og Ejbybunkeren…

Mens Avarta gravede sig ned, havde Brønshøj bolden og spillet. Det gav naturligvis en stribe muligheder. Tættest på Danni König før pausen, og fem minutter før tid headede Kevin Bechmann Timm på stolpen. I kampen overtid havde Jeffrey Ofori en kæmpechance, men hans hovedstød gik over mål.

På fredag kl. 19 spiller Brønshøj sæsonens første hjemmekamp i Tingbjerg Idrætspark, når HIK kommer på besøg. Efter to indledende remiser trænger Hvepsene og Brønshøjs nye træner Michael Madsen til en sejr.
JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top