Annonce
Quizzen er tilbage
Quiz.jpg
Hvem er klogest?
Quizsæsonen på Pilegården starter 21. august

Det handler både om at have det sjovt og brillere med sin viden, når TP-afficionados, kloge-Åger og de skarpeste knive i skuffen krydser klinger både i almen viden i Kulturhuset Pilegården.

Der er gymnastik til hjernen, men lige så meget til lattermusklerne. Det eneste man skal gøre er at udfordre sine venner og naboer eller lave et hold på fire personer sammen med dem.

Sæsonen starter onsdag den 21. august kl. 19.

Man får testet sin viden inden for et bredt felt, og der er spørgsmål i alle sværhedsgrader. Alle kan være med, og der er ingen alarm, hvis man ikke har et hold i forvejen. Der er altid plads på et hold eller andre løsgængere, som man kan lave hold med. Man finder selv på navn til sit hold, og der er præmie til bedste holdnavn.

Det koster 25 kr. pr. deltager og pengepræmiernes størrelse afhænger af deltagerantallet. Der er ingen tilmelding – man dukker bare op. Quiz-vært er Helle Spangerup.

Kommende quizaftner i 2019:
• Torsdag 12/9
• Mandag 7/10
• Tirsdag 12/11
• Onsdag 11/12
JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top