Annonce
Socialborgmester i praktik i Danmarks bedste kantine
IMG_0669.jpg
Socialborgmester Mia Nyegaard (tv.) i kantinen på Brønshøjvej sammen med Mille Morsdal, der er i praktik. Foto: presse
Socialborgmester Mia Nyegaard var i sidste uge i praktik i Social Cantina på Brønshøjvej, der sidste år blev kåret til den bedste kantine i landet

På Brønshøjvej 17 spiser man godt. Kantinen i Borgercenter Børn og Unge bliver nemlig drevet af tre tidligere Michelin-kokke. De har indgået et samarbejde med husets sagsbehandlere om, at de løbende får unge, der har kontakt til Socialforvaltningen, i praktikforløb.

I onsdags var socialborgmester Mia Nyegaard i praktik i kantinen, og her stod hun i køkkenet med Mille Morsdal. Mille er 19 år og ved at færdiggøre et fire uger langt praktikforløb i Social Cantina, som hun kan bruge til at komme ind på EGU-uddannelsen. Socialborgmesteren er meget begejstret for både maden og det sociale ansvar, som Social Cantina tager.

– Social Cantina har et helt unikt koncept. Det er så godt at se, hvordan unge som Mille i køkkenet oplever en enorm stolthed over at bidrage til det fantastiske produkt, kantinen hver dag serverer til personalet. Det giver de unge noget selvtillid, som er helt afgørende for, at de får en hverdag, hvor de møder til tiden og lærer noget, siger Mia Nyegaard.

Social Cantina vandt sidste år Landbrug og Fødevarers ’Kantineprisen’, men stiller ikke op til konkurrencen i år, da køkkenchef, Mathias Holt, i år sidder med i juryen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top