Annonce


Talentfulde unge i kamp for klimaet
Sekretariatschef-Ellen-Smidt-Nielsen-byder-velkommen-på-ATU-Øst-sommercamp.jpg
Sekretariatschef Ellen Smidt-Nielsen byder velkommen på årets sommer camp. Foto: presse
Viden og handling blev forenet, da 400 talentfulde unge samledes til dette års sommer camp på Akademiet for Talentfulde Unge Øst (ATU)

Campen blev afholdt i sidste uge på Nørre Gymnasium på Mørkhøjvej og Greve Gymnasium. En uge, hvor deltagerne arbejdede med globale tendenser, herunder udfordringer vedr. klima og miljø.

Årets program satte bl.a. fokus på ungeinitiativer verden over, forhandlinger i FN-regi og modificering af DNA, der indgå i bæredygtige løsninger. Førerende forskere, heriblandt prodekan på Det Juridiske Falkultet på KU og formand for Copenhagen Center for Disaster Research, Kristian Lauta, Prof. Morten Broberg fra Københavns Universitet samt lektor Steen H. Hansen fra Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Instituttet sætter rammen for, at de talentfulde unge kan udvikle ungedrevne initiativer til at bekæmpe klimaforandringerne.

– Vi har valgt at sætte klima på dagsordenen på årets sommer camp, fordi det er afgørende, at de unge selv involveres i at finde løsninger på de store klimamæssige udfordringer, vi står overfor. Flere tusinde unge verdenen over har stået side om side for at vise, at de tager klimaforandringerne alvorligt, og på sommer campen giver vi nu de skarpeste hoveder mulighed for at mobilisere kræfter til at skabe teknologiske og politiske fremskridt i kampen mod klimaforandringer, fortæller sekretariatschef Ellen Smidt-Nielsen.

Akademiet for Talentfulde Unge Øst
Tilbyder diplomprogrammer til særligt dygtige, motiverede og talentfulde unge. Programmerne består af oplæg, workshops og projektarbejde i samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora på højt fagligt niveau, og forestås af førerende forskere, eksperter, opinionsledere, virksomheder og organisationer. ATU Øst udbyder fire programmer: ATU programmet til gymnasieelever, Junior Talent til elever i 8. og 9. klasse, Yngre Talenter til elever i 6. og 7. klasse samt Erhvervstalenter til erhvervsuddannelserne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top