Annonce


Teltene emmede af musikalske minder
Bystævneparken-01-35-19.jpg

Der blev sunget med til den gode musik. Foto: Kaj Bonne.

Der blev sunget med til den gode musik. Foto: Kaj Bonne.
Plejehjemmenes Musikfestival har aldrig været større

Der er intet som musik, der kan få os mennesker til at mindes svundne tider. Barndom, ungdom, det begyndende voksenliv. Måske det første kys. Ja, hvem ved?

Der var da i den grad også trykket på nostalgi-knappen i Bystævneparken, hvor der i år blev slået tre store telte op og spillet musik alle steder. Anledningen var afholdelsen af Plejehjemmenes Musikfestival 2019, der foregik over tre hæsblæsende dage i sidste uge. I teltene rykkede beboerne fra alle plejehjem i Københavns-området ind og mindedes. Og dansede – i kørestol, i rollator eller ”still going strong”.

I onsdags blev der spillet Kim Larsens numre i teltet ”Galaksen” med Gasbox, Beat the Meetles spillede Beatles-musik i ”Supernova” og endelig stod Bamse Jam for Bamses Venners bedste numre i ”Mælkevejen”.

Mange store danske musiknavne var forbi Bystævneparken: Kandis, Marie Carmen Koppel, Pernille Højmark, Brødrene Olsen, Sussi og Leo, Keld & Hilda, Anne Herdorf, Torben Lenager, Silas Holst samt diverse kopibands.

Der var også opstillet boder, hvor de besøgende kunne spille tombola, købe lidt sødt til tanden eller en grillpølse til ganen.

Foto: Kaj Bonne

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top