Annonce
VM-titel til ABC-rytter
ABC-rytter-vandt-frittet.jpg
Benjamin Hertz i VM-trøjen sammen med træner Thomas Dalsted, der også er ABCer. Foto: Privat.
Ved Junior VM i banecykling vandt Benjamin Hertz fra Team ABC guld

I torsdags kørte den 17-årige Benjamin Hertz en VM-guldmedalje hjem til Husum ved juniorverdensmesterskaberne i banecykling i Frankfurt an der Oder. Benjamin vandt sit indledende heat, gentog succesen i finalen og kunne efterfølgende iklæde sig den regnbuefarvede verdensmestertrøje.

Scratch er den banedisciplin, der minder mest om almindeligt cykelløb. Rytterne kører 10 km og den der kommer først i mål har vundet.

Benjamin Hertz fulgte sin taktik til punkt og prikke og kørte et perfekt scratch-løb.

Gunver Sommer fra ABC fortæller:
– Retningslinjerne fra U19-banelandstræner Thomas Dalsted, som også er ABCer, var at være afventende og køre kontra på hårde angreb, og Hertz gjorde præcis dette midtvejs i løbet og fik tre ryttere med sig fra Spanien, Chile og Colombia. Gruppen vandt en omgang på feltet, og med bare tre omgange tilbage angreb Hertz igen op over feltet, mens spurten om de sekundære placeringer blev åbnet – og da det spanske modsvar var et angreb indenom feltet på det blå fortov med en deklassering for den ulovlige overhaling til følge, var sejren en realitet.
JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top