Annonce
Brikker til et vise-puslespil
VISENSVENNER10ÅRSJUBI-005.jpg
Lena Saul fremfører ”Konen med æggene” af H. C. Andersen. Foto: privat
Visens Venner Brønshøj er i gang med den nye sæson

Der skal samles et puslespil i ord og toner, så den enkelte tilhører kan danne sit eget billede, når Visens Venner Brønshøj holder viseaften fredag, den 13. september, kl. 19 i Kulturhuset Pilegården. På viseaftenen deltager også gæstesolister fra Visens Venner Allerød.

– På viseaftenen i september synges der viser, som betyder noget for hver enkelt sanger, men tilsammen giver de tilhørerne mulighed for at danne sine egne billeder og historier – man kan sige, at viserne er en bunke brikker til et puslespil, der ligger hulter til bulter. Men efterhånden som brikkerne samles, dukker der et tydeligt billede frem. Det er helheden, der giver mening. Der er tale om en bred buket af viser – nye som gamle, lige fra H.C. Andersen til Anders Matthesen og Johnny Madsen, fortæller Lena Saul, der er aftenens visevært.

Dørene åbnes kl. 18, hvor der er fællesspisning og skålsange. Yderligere oplysninger på
www.visensvennerbronshoj.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top