Annonce
Det kniber på eget græs
Det-kniber-med-at-vinde-hjemme.jpg
Obaida El-Itr (med nr. 12) sender bolden op i krydset og udligner til 1-1 for Union mod Ishøj. Men ti minutter før tid scorede Ishøj sejrsmålet til 2-1. Foto: Christian Ove Carlsson.
Genforeningspladsen har ikke budt på mange succesoplevelser for Union i Danmarksserien

Hvis man ser bort fra pokalturneringen, så har fodboldklubben Union ikke haft meget at glæde sig over på Genforeningspladsen. Det er blevet til fire nederlag i fire hjemmekampe. Unions syv point er alle erobret på fremmed græs.

I lørdags blev det til et nyt nederlag. Men der var trods alt en lille fremgang at spore. I modsætning til de første tre nederlag, hvor Union lukkede tre mål ind hver gang, så fik modstanderne fra Ishøj ”kun” lov til at score to gange, men det var altså nok til at vende hjem med tre point, fordi Union nøjedes med at score et enkelt mål.

Ishøj er et stærkt mandskab, som i løbet af sommeren har fået tilgang af flere tidligere divisionsspillere. Den meget omtalte Nicki Bille var dog ikke med i denne i kamp.
På søndag kl. 13 spiller Union på udebane mod Karlslunde. Holdet fra syd har kun tabt en enkelt kamp af sæsonens første otte, så det bliver en svær opgave for ”de røde”, der er placeret på ottendepladsen i Danmarksserien pulje 2. JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top