Annonce
Det sker i kirken uge 40
Simon.jpg
Simon Krohn besøger Bellahøj Kirke. Foto: presse
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Fælles Lanterneaften
Husumvold Kirke og Tingbjerg Kirke holder i fællesskab Lanterneaften torsdag den 3. oktober, hvor man mødes i Husumvold Kirke kl. 18, hvor man udvælger en lanterne hver især og får en sandwich, inden man Kl. 18.30 samles i kirkerummet til sang og ord. Bagefter gås vi i samlet flok med tændte lanterner til Tingbjerg Kirke, hvor man mødes af musik i kirkerummet. Der sluttes af med varm kakao og kage. Det er præsterne Mette Basbøll fra Tingbjerg Kirke og Lise Mortensen fra Husumvold, der står for aftenen sammen med organister og frivillige fra begge kirker.

Tingbjerg Kirke fejrer høsten og efteråret
Søndag den 6. oktober, kl. 10.30 indbydes til festgudstjeneste, spisning og hygge samt auktion. Man kan donere en gave fra sin have lidt bagværk eller måske noget syltet og sødt. Gaverne bortauktioneres til højeste pris, så høsten kommer både kirke og hjem til gode. Menighedsrådet inviterer til mad fra pølsevogn og andre spændende ting. Overskuddet går til Menighedsplejen.
Af hensyn til bestilling af mad, vil det være fint hvis man bestiller plads inden selve dagen, helst senest den 2. oktober.

Mød yogaguruen Simon Krohn
En af de mest efterspurgte yogalærere, Simon Krohn, der er forfatter til bogen “Nærmere noget” kan mødes i Bellahøj Kirke i Aftenrum torsdag den 3. oktober, kl. 19. Simon Krohn vil give en introduktion til de filosofiske tanker, der ligger til grund for yogatraditionen. Man behøver hverken dyrke yoga eller tro på reinkarnation for måske at kunne genkende dig selv i tankerne.

Fredagscafé med opera- og koncertsanger
Tidligere opera- og koncertsanger Kurt Dahl synger gode, gamle danske viser, operetter og musicals i Bellahøj Kirke fredag den 4. oktober, kl. 14. Kurt Dahl er uddannet på Morley College i London, med debut i 1979 og fejrede i 2004 sit 25 års jubilæum. Kurt har yderligere medvirket i forestillinger på Det Kongelige Teater, Den Jyske Opera, Aarhus Teater samt Det Ny Teater. Gratis adgang.

Kirkebio om Astrid Lindgren
Den anmelderroste film ’Unge Astrid’ er instrueret af Pernille Fischer Christensen og er en rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk film, der handler om forfatteren Astrid Lindgren og hendes liv. Astrid vokser op i en lille svensk by i en helt almindelig og religiøs familie. Hun får en praktikplads på den lokale avis hos venindens far, der ligger midt i en barsk skilsmisse, og snart opstår følelser mellem den voksne redaktør og den 16-årige pige. Følelser, der får store konsekvenser for resten af Astrids liv, og som inspirerer til forfatterindens fremtidige værker.
Filmen vises torsdag den 10. oktober, kl. 19 i Bellahøj Kirke. Gratis adgang.

Musik af Franz Schubert
Torsdag den 3. oktober, kl. 19 afholdes koncert i Husum Kirke med musik af den østrigske komponist Franz Schubert. Sorg, længsel og kærlighed gennemstrømmer al Schuberts musik – også hans to sidste klaversonater og store f mol-fantasi for 4 hænder, der ved denne koncert spilles af pianisterne Bohumila Jedlickova og Frank Jarlsfelt, der også er Husum Kirkes organist. Fri entré.

Musik og leg i Husum Kirke
Den første lørdag i måneden kl. 10-12 slår Husum Kirke dørene op, så de 1-4-årige kan synge, danse, spille musik og lege sammen med deres voksne. Næste gang den 5. oktober. Organist, korleder og musikpædagog Kirsten Thorup slår tonen an, og formiddagen rundes af med brød, frugt, te, kaffe, fri leg og snak. Legestuen er gratis, og tilmelding sker på www.husumkirke.dk.

Fællessang i kirken
Der er fællessang den anden tirsdag i måneden i Husum Kirkes Anneks. Næste gang den 8. oktober, kl. 10-12. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Det er gratis, og ved roret står korleder og organist Kirsten Thorup.

Løvfaldstur til Arbejdermuseet
Husum Kirkes Onsdagstræf tager på løvfaldstur onsdag den 9. oktober, kl. 11. Som noget nyt går turen i år med offentlig transport til Arbejdermuseet i Rømersgade. Løvfaldsturen koster 100 kr. og en busbillet. I deltagerprisen indgår entré til museet og en frokostplatte i Cafe- & Ølhalle samt en øl/vand. Man mødes kl. 11 ved busstoppestedet på Frederikssundsvej over for Føtex, og tager derfra bussen til Nørre Farimagsgade. Tilmelding senest den 6. oktober. Tilmelding kan ske i forbindelse med gudstjenesterne. Evt. kan Wivi kontaktes på 4022 9199.

Ny sognepræst i Husumvold Kirke & Husum Kirke
Frederik T. Damm tiltræder den 15. oktober som ny sognepræst i Husumvold og Husum Kirker.
Søndag den 6. oktober, kl. 17 er der ordination i Vor Frue Kirke, kl. 17, og søndag den 13. oktober er der indsættelse i Husumvold Kirke kl. 10 og i Husum Kirke kl. 12. Begge steder med efterfølgende reception.

Fyraftenskoncert i Brønshøj Kirke
Tirsdag den 8. oktober kl. 17 i Brønshøj Kirke spiller organist og pianist Martin Seier den anden af efterårets tre fyraftenskoncerter. På programmet er små præludier og koraler af J.S. Bach og Max Reger samt improvisationer over udvalgte salmer. Det er både stille musik med plads til eftertanke og rytmisk orgelbrus. Der er gratis adgang til koncerten.

Skumring og Beatles
Der står værker af The Beatles på programmet, når der søndag den 6. oktober, kl. 17 er skumringsgudstjeneste i Brønshøj Kirke. Der er tale om en fredfyldt tjeneste på grænsen mellem lys og mørke. Medvirkende er sognepræst Mia Lund Rao, organist Martin Seier og Brønshøj Kirkes Kor.

Gudstjenester uge 40:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 6/10, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Louise Miskow

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 6/10, kl. 10:
Højmesse
v/ Iben Palle Hansen
Søndag 6/10, kl. 17:
Skumringsgudstjeneste
v/ Mia Lund Rao

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 6/10, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Bettina Birk Jensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 6/10, kl. 10:
Højmesse v/ Stig Boel
Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 6/10, kl. 10.30:
Høstgudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 6/10, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Katrine Blinkenberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 6/10, kl. 11:
Højmesse
Søndag 6/10, kl. 17.30:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 6/10, kl. 10:
Gospelgudstjeneste

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top