Annonce
En håndsrækning til at sortere mere affald
COLOURBOX10273759.jpg
Foto: Colourbox
Først på sommeren havde københavnerne mulighed for at søge om tilskud til et valgfrit sorteringssystem til køkkenet. Nu genåbner muligheden frem til 31. oktober.

Undersøgelser viser, at mange københavnere – særligt dem, der bor i små lejligheder – savner inspiration til et smart og brugbart system til at sortere affald. I hverdagen skal det være nemt at affaldssortere, og en praktisk løsning er en vigtig forudsætning for at komme godt i gang. Københavns Kommune vil gerne gøre det nemmere for københavnerne og tilbyder derfor at give et tilskud på op til 400 kr. pr. bolig til køb af indendørs affaldsbeholdere – det kan fx være stativer, affaldsspande, tasker eller sorteringssystemer efter eget valg.

– Meget af det, vi kalder affald, er faktisk ressourcer. Og vel at mærke ressourcer, som vi ikke har råd til at blive ved med at sende til forbrænding. I stedet skal vi have mere ud af det, vi producerer og forbruger, og derfor skal vi hjælpe københavnerne til at blive endnu bedre til at sortere affald. Muligheden for at søge om tilskud til et smart sorteringssystem samt tilmelde sig online-forløbet, og dermed få tips og tricks til affaldssortering, er et skridt i den rigtige retning, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen.

Mere end 10.000 husstande har allerede fået tilskud, og anden runde åbner 1. oktober, og man kan søge om tilskud til et sorteringssystem frem til 31. oktober på
www.kbhsorterer.kk.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top