Annonce
Håndbold og fodbold hånd i hånd
Unikt samarbejde mellem IF Stadion og Brønshøj Boldklub

I sidste sæson skete det et par gange, at Brønshøj Boldklub og IF Stadion spillede hjemmekampe på næsten samme tidspunkt. Det sker ikke i år.

– Nu har vi lavet en lille frækkert, hvor vi hjælper hinanden, for afstanden mellem EnergiCenter Voldparken Hallen og Tingbjerg Idrætspark er kun få hundrede meter. Brønshøjs direktør Dennis Kjeldsen var straks med på ideen, siger Allan Juhl Jensen, formand for IF Stadion.

Det betyder, at Stadion i stedet for at spille sine hjemmekampe lørdag kl. 14.30 har rykket to kampe, hvor de falder sammen med Brønshøjs hjemmekampe kl. 15. Det første sammenfald er allerede på lørdag.

– De tilskuere, der køber billet til vores kamp kl. 13.20 mod Rødovre, får en fribillet til Brønshøjs kamp mod Skovshoved. Den 26. oktober laver vi så et nyt dobbeltarrangement, hvor tilskuerne fra kampen mellem Brønshøj og Vanløse får fribillet til vores kamp mod Ajax, fortæller Allan Juhl Jensen. JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top