Annonce
Møde i Lokaludvalget
Næste møde i Brønshøj-Husum Lokaludvalg afholdes torsdag den 19. september, kl. 18.30 i EnergiCenter Voldparken

Næste møde i Brønshøj-Husum Lokaludvalg afholdes torsdag den 19. september, kl. 18.30 i EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65. Mødet er offentligt og indledes som sædvanligt med ”Tilhørernes punkt”, hvor alle kan komme med korte indlæg eller stille korte spørgsmål til Lokaludvalget.

På mødet skal blandt andet behandles evaluering af 2700Kulturdag 2019 og Mosetræf 2019 samt en endelig godkendelse af høringssvar i den interne høring omkring et kommende forslag til lokalplan for et område ved Kobbelvænget og Gadelandet.

Endvidere er der på dagsorden en række ansøgninger om økonomisk støtte til lokale arrangementer samt forslag til bevilling til 2700Kulturdag 2020 og til ”Jul i Vandtårnet 2019”.

Endelig skal Lokaludvalget drøfte forslag til Kommuneplan for Københavns Kommune. Planen er p.t. i offentlig høring og skal sætte rammerne for byens udvikling de næste 12 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top