Annonce
Nye tiltag på fodklinik
Fodterapi.jpg
Fodterapeut Lonnie Lund (tv.) er blevet ansat hos klinikejer Malene Lang på Husumvej. Foto: Kaj Bonne.
Klinik for fodterapi ved Malene Lang på Husumvej har ansat en ekstra fodterapeut og har tilknyttet en diætist

De fleste af os går på dem livet igennem. Fødderne. Vi bliver også ældre end tidligere, så der er rigeligt at se til for fodterapeuterne.

Nu har fodterapeut Malene Lang, der har Klinik for fodterapi på Husumvej 133-135, tilknyttet fodterapeut Lonnie Lund tre dage om ugen – tirsdag, onsdag og torsdag.
Lonnie Lund har 25 års erfaring som fodterapeut, og hun er også uddannet psykoterapeut: – Men det er kun fødderne jeg tager mig af i Husum, siger Lonnie Lang, der blandt andet har undervist i seks år på Fodterapeutskolen.

Malene Lang har haft klinikken på Husumvej i fem år:
– Men jeg har været fodterapeut i Brønshøj i 30 år. Fodbehandlingerne varetages nu af Malene Lang, Camilla Larsen og Lonnie Lund.

Et andet nyt tiltag i Malene Langs klinik er samarbejdet med den kliniske diætist Gita Krüger Mørch fra Diætisthuset. Gita kan hjælpe med alt fra vægttab, irriteret tyktarm til PCO og sportsernæring. Diætisten kan skræddersy en kostplan for dig, som passer til netop dine vaner og behov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top