Annonce


Unge samlet til festival
Henrik-Barfoed-Larsen_20190914-120214_IMG_4913.jpg

Kredsfoto af K25 Brøndshøj

Julie Ravn (tv) og Emma Skyggebjerg Kjær, begge 13 år og fra Brønshøj, var også med til Seniorfestival. Foto: Henrik Barfoed Larsen
1.500 FDFere var samlet til en weekend med leg, musik og fællesskab, på FDF Seniorfestival. Fra K 25 Brønshøj sang, legede og battlede 30 unge

Emma Kjær fra FDF K 25 Brønshøj deltog i sidste weekend sammen med 30 andre fra FDF K 25 Brønshøj og 1.500 andre unge FDFere til Seniorfestival 2019. De unge mødtes til en weekend i musikken, komikkens og legens tegn på Kongeådalens Efterskole mellem Vejen og Rødding. Og med unge fra hele landet, var der både mulighed for at knytte nye venskaber på tværs af landet og gense gamle venner.

– Det er fedt, at man kan tage på en festival kun for FDF’ere. Jeg føler mig i hvert fald 100 % tryg og velkommen, siger Emma Kjær.

– I en verden, hvor alle skal præstere og blive til noget, giver FDF Seniorfestival et åndehul. Her handler det om fællesskab pakket ind i et hav af forskellige oplevelser. Og det særlige er, at vi alle er mere “til stede”, siger Jakob Fauerskov, der er formand for Seniorfestivalen.

Fællesskab og hygge
Aktiviteterne på festivalen er de nøje udvalgt med ønsket om at skabe et fællesskab for de unge, der forpligter.

– Vi gør det for at “tanke” de unge mennesker op med FDF-energi, så de får lyst til mere frivilligt arbejde hjemme i kredsen. Så selvom de kommer efter noget konkret, så kommer de hjem med meget mere. Noget der er svært at beskrive. Og med et stigende deltagerantal, må man sige vi har fat i noget, siger Jakob Fauerskov. Og aktiviteterne var et hit hos de unge fra kreds K 25 Brønshøj. – Altså generelt har der jo bare været mega god stemning, men hyggeteltet og Benal koncerten var nok det bedste, siger Emma Kjær. I løbet af weekenden har Emma Kjær både været med til at lave den længste kartoffelguirlande og hygget i hyggeteltet.

Musikken var dog stadig omdrejningspunktet, og mere end 30 bands og kunstnere var parate til at sætte gang i festen fra Seniorfestival-scenen. Mange af de 30 bands kom fra FDFs egne rækker, men også Benal og Egebjerg&Walk kiggede forbi.

FAKTA
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation. FDF har 25.000 medlemmer i 350 lokale afdelinger fordelt over hele landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top