Annonce


Brønshøj-sejr i lokalopgør
IMG_8527.jpg
Der blev gået til den i ”Slaget om Slotsherrensvej”, da Brønshøj vandt 2-0 over Vanløse. Foto: Christian Haslund
Det blev ”Hvepsene” fra Brønshøj, som vandt Slaget om Slotsherrensvej mod lokalrivalerne Vanløse på Tingbjerg Ground

Ikke bare var det tre gode point, det var samtidig en brat afslutning på en stime på otte kampe uden nederlag for Vanløse.

Det seneste var ironisk nok mod netop Brønshøj i august, og ud over de mange kampe blev der også sat en stopper for Vanløses mange mål, da man havde lavet mindst ét mål i sine ni seneste kampe. Begge stimer stoppede altså på Tingbjerg Ground lørdag eftermiddag efter to Brønshøjscoringer fra Kevin Bechmann Timm og Mads Rønne.

Med blot tre afslutninger i første halvleg kunne det nemt være gået anderledes, for blot tre gange blev der afsluttet i en jammerlig første halvleg, som blev præget af ualmindelig mange fejlafleveringer. Vanløses Oskar Høybye, Brønshøjs Aleksandar Lazarevic og Frederik Emil Andersen var ene om at forsøge sig.

I modsætning til sidste uges kamp mod Hillerød, hvor Brønshøjs spil faldt helt sammen i anden halvleg, gik det lige omvendt denne gang. Spillerne virkede pludseligt mere veloplagte, og afleveringerne sad præcist fra medspiller til medspiller. Efter godt en times spil bragte hjemmeholdet sig fortjent foran, da Jonas Magnussen med venstrebenet fandt Kevin Bechmann TImm, som med et flot hovedstød kunne bringe Brønshøj på 1-0.

Senere var det ennda tæt på 2-0, da Emil Carlsen ramte stolpen, men det var først efter 70 minutters spil, at kampen fandt sin afgørelse. Mads Rønne prikkede bolden over stregen til 2-0, men det var først i de sidste minutter, at Vanløse for alvor blev farlige.

Først sparkede Tobias Kjelfred lige over mål, og i tillægstiden var det tæt på et selvmål, men heldet tilsmilede Brønshøj i situationen, så man kort efter dommer Nicolai Mossing Madsens sidste fløjt kunne juble over tre point og en placering som nummer fire i rækken.

Rønne: Vi tog os sammen i anden halvleg
Målscoreren til 2-0, Mads Rønne, sagde efter kampen til Brønshøj Boldklubs udsendte medarbejder Christian Haslund, at det faktisk var anfører Jamil Fearington, som var nøglen til succesen: – ” I pausen fik vi at vide, at vi skulle steppe op. I 1. halvleg var det kun vores anfører Jamil Fearrington, der snakkede og havde vildskaben. Vi skulle så følge efter ham, og det gjorde vi i 2. halvleg”, fortalte Mads Rønne til Christian Hasluind efter den vigtige sejr.

Netop Mads Rønne har efter 10 træffere i sidste sæson haft, svært ved at finde netmaskerne i år, men nu har han ramt plet i to kampe i træk, efter ligeledes at have scoret mod Hillerød i sidste weekend.

– ”Jeg synes, det har været længe undervejs mht. mål, men nu er den der, så nu fortsætter jeg. Det er starten på en stime, jublede Mads Rønne bagefter.
Næste modstander til Brønshøj er nu Skovshoved på udebane lørdag 2/11.

Brønshøj – Vanløse 2-0 (0-0)
Opstilling – Brønshøj:
Kasper Vilfort – Jonas Magnussen, Jamil Fearrington, Jeffrey Ofori, Nicolai Clausen – Frederik Emil Andersen (83. Gustav Therkildsen), Oskar Tranberg, Lucas Petersen, Aleksandar Lazarevic – Kevin Bechmann Timm (77. Simon Richter), Mads Rønne (90. Seyid Yildiz)
Opstilling – Vanløse:
Lasse Krogh – Emil Carlsen, Nicolai Johansen, Oscar Vraae, Oliver Lang (41. Simon Haages) – Oskar Høybye, Tobias Kjelfred, Christian Thorup, Mohamad Al-Naser (72. Nassim Djemai) – Jack Castelijns, Simon Pedersen (63. Asger Højmark Jensen)
Mål:
1-0: Kevin Bechmann Timm (61.)
2-0: Mads Rønne (70.)
Advarsler:
Brønshøj: Oskar Tranberg (58.) og Gustav Therkildsen (86.)
Vanløse: Nicolai Johansen (16.)
Tilskuere: 701
Dommer: Nicolai Mossing Madsen

Euforiske scener på Tingbjerg Ground, da Brønshøj slog Vanløse 2-0. Foto: Christian Haslund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top