Annonce
Det sker i kirken uge 42
Kalender-22.-oktober-Lindhardt.jpg
Frederik Lindhardt. Foto: Presse
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Mandeklub med mad og meninger
Deler klimadebatten os op i to grupper? De perfekte og de uperfekte, de rigtige og de forkerte? Det kan man som mand være med til at tale om, når mænd i alle aldre spiser sammen og drøfter klima og klimaomstilling tirsdag den 22. oktober, kl. 17 i Bellahøj Kirke. Det koster 50 kr. – og så er der også dessert og kaffe.

Kirkebio i Husumvold Kirke
Torsdag den 17. oktober, kl. 19: Vises filmen ”Gud taler ud” instrueret af Henrik Ruben Genz. Filmen handler om Jens og hans brødre, der vokser op i et parcelhus i Risskov i 1980’erne. Her regerer familiens overhoved, Uffe, som er psykolog og selvbestaltet ”Gud” i slåbrok og underbukser. Men forandringer er på vej og oprøret ulmer. En både sjov og rørende film inspireret af Jens Blendstrups bestseller. Sognepræst Stig Boel lægger op til filmen, og efter filmen er der mulighed for at diskutere det, der gjorde indtryk.

”Lidt af far – Alzheimers” en gribende fortælling
Tirsdag den 22. oktober holder Tingbjerg Kirke kl. 17 middag, kl. 18 gudstjeneste ved Mette Basbøll og kl. 19 foredraget ”Lidt af far – Alzheimers” ved Frederik Lindhardt.
– Dette er min fortælling om livet sammen med min demenssyge far – tidligere biskop i Roskilde, Jan Lindhardt. Den handler om sorgen, frustrationerne og håbløsheden. Om minderne, humoren, nærheden og kærligheden, skriver Frederik Lindhardt. Jan Lindhardt var biskop over Roskilde Stift fra 1997-2008 og blev ofte brugt i fjernsyn og aviser.
Af hensyn til bestilling af mad, sker tilmelding hos kirketjeneren indtil d. 18.oktober.

Andagter og møder i Husumvold
Der er andagt og fredagsmøde fredag den 18. oktober, kl. 14 i Husumvold Kirke om humor og evangelium med forfatter og valgmenighedspræst Ronald Risvig, der fortæller om humorens og evangeliets kraft. 
Mandag den 21. oktober, kl. 19 inviterer Husumvold Kirke i samarbejde med Husum Kirke til andagt og foredrag ved globetrotter Anders Kofoed. Præsterne Bettina Birk Jensen og Line Bjørn Hansen holder en kort andagt, og efter en hurtig forfriskning gives ordet til Anders Kofoed: Globetrotter, skribent og taler, der fortæller sprudlende og vedkommende over livsværdi og menneskeværd. Arrangementet er målrettet konfirmanderne og deres familier, men alle er velkommen. Fri entré.

Gudstjenester uge 42:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 20/10, kl. 9:
Løvfaldstur til Trekroner Kirke med højmesse
v/ Asser Skude

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 20/10, kl. 10:
Højmesse
v/ Karsten Thomsen

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 20/10, kl. 10.30: Højmesse
v/ Iben Hornshøj Sørensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 20/10, kl. 10:
Højmesse v/ Stig Boel

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Tirsdag 22/10, kl. 18:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 20/10, kl. 10.30: Højmesse
v/ Katrine Blinkenberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 20/10, kl. 11:
Højmesse
Søndag 20/10, kl. 17.30: Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 20/10, kl. 10:
Højmesse v/ Finn Kyllesbech

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top