Annonce
Præsentation af erhvervsuddannelser
Know-How-05-41-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Motorcykelmekaniker, eller... Foto: Kaj Bonne
Som del af et brobygningsforløb mellem folkeskolen og erhvervsskolerne blev der torsdag i sidste afholdt uddannelsesmesse på Tingbjerg Skole for elever og forældre fra Korsager Skole, Husum Skole og Tingbjerg Skole

På messen var der deltagelse af lærere og vejledere fra en lang række erhvervsskoler, og der var god mulighed for at eleverne kunne se, høre og røre på de mange muligheder.
– Det gik rigtig godt for eleverne, men der var desværre ikke mødt så mange forældre op. Vi vil nu evaluere forløbet og drøfte om vi skal gentage uddannelsesmessen til næste år, fortæller UU-vejleder Jeppe Johansen fra Tingbjerg Skole.
Ungdommens Uddannelsesvejledning står for uddannelsesvejledningen på skolerne i København. Til hver skole er der tilknyttet en UUvejleder.
Alle elever skal i 8.kl. og 9. kl. have vurderet deres faglige, personlige og sociale forudsætninger for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Vurderingen ligger til grund for, om eleven kan vurderes ”uddannelsesparat”. Optagelse på en ungdomsuddannelse r betinget af, at eleven vurderes parat til at starte på den uddannelse, eleven ønsker.
Alle elever vil i 8. og 9.klasse modtage kollektiv vejledning. For de elever, der i 8.kl. vurderes foreløbig ikke uddannelsesparate, iværksætter skolen en målrettet undervisningsindsats og vejlederen en særlig vejledningsindsats. Indsatserne skal understøtte, at eleverne bliver uddannelsesparate ved grundskolens afslutning.
Omkring 1. marts skal eleverne ansøge om optagelse på en ungdomsuddannelse efter sommerferien.
Uddannelsesmessen var arrangeret af de tre skoler, UU-København samt Tingbjerg Forum og ”Husum for ”Alle”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top