Annonce


Serviceniveauet er ligeså kritisabelt som det var før budgettet
Budget 2020 er landet og Socialdemokratiets Overborgmester, Frank Jensen, fortæller d. 3/10-19 til TV2 Lorry at han er “glad for at kunne løfte velfærden til gavn for børnene”.

Af borgerrepræsentant Anna Maria Hede Christensen, Børneordfører for DF

Budget 2020 er landet og Socialdemokratiets Overborgmester, Frank Jensen, fortæller d. 3/10-19 til TV2 Lorry at han er “glad for at kunne løfte velfærden til gavn for børnene”. Men faktum er, at der ikke ligger et velfærdsløft i budgettet.

I København har vi de seneste år oplevet en stigning i antallet af børn i folkeskolen og i specialundervisningstilbud – det koster mange penge, men det er et ufravigeligt krav at kommunen skal tilbyde skoletilbud til alle kommunens børn. På handicapområdet og i daginstitutionerne har budgetpartierne rullet planlagte besparelser tilbage, men ikke tilføjet flere penge. Pengene der er givet på både Børne- og Socialområdet lukker altså udelukkende huller – der kommer ikke flere hænder, og serviceniveauet er ligeså kritisabelt som det var før budgettet. Byens ældre er mere eller mindre blevet overset, og må tage sig til takke med nye bænke og lidt psykologhjælp.

De røde partier slår sig op på at være velfærdsstatens vogtere, men når det kommer til stykket, vægter de tvivlsomme integrationsprojekter og klimavenlige mad- og måltidsstrategier højere end det velfærdsløft, der ellers er deres hjertebarn under valgkampen – og det er vores børn, ældre, handicappede og udsatte, der betaler prisen for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top