Annonce


Spejderne ”Bellahøj 21. Barking” får snart eget tag over hovedet
Jeg er så glad, at vi med den nye budgetaftale på Københavns Rådhus har øremærket 4,6 mio. kr. 2020 til et nyt spejderhus til de blå spejdere

Af Laura Rosenvinge, borgerrepræsentant (S)

Jeg er så glad, at vi med den nye budgetaftale på Københavns Rådhus har øremærket 4,6 mio. kr. 2020 til et nyt spejderhus til de blå spejdere ”Bellahøj 21st Barking”. Siden 2015 har de måttet opholde sig i midlertidige lokaler på Rytterskolen på Brønshøj Torv, og derfor er det også meget tiltrængt, at de snart kan få eget tag over hovedet.

Spejdergruppen gør et kæmpe stykke arbejde for lokalmiljøet, og de er endda blevet udråbt til at være én af Danmarks mest attraktive spejdergrupper. Derfor er det så velfortjent, at foreningen snart kan se en ende på de midlertidige rammer og rykke ind i en ny spejderhytte på Vandtårnsgrunden i Brønshøj. Foreningen fortjener et tiltrængt skulderklap for det store frivillige arbejde, de lægger i lokalmiljøet. Og de formår virkelig at tiltrække mange forskellige alderstrin og gøre det sjovt at være spejder.

Du kan blive mikrospejder fra 1. klasse, og så kan du ellers fortsætte, til du er 50 år i ”Gammelmandsklanen”. Det er ret enestående, når en forening kan rumme så bred en målgruppe – og nu snart under eget tag heldigvis. Tillykke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top