Annonce
Syng Højt! på Bellahøj på torsdag
Omkring 1.500 børn og voksne fra 50 institutioner synger i kæmpekor med fuldt raporkester, Pharfar og DR børneværten Chapper til årets Syng Højt! på Bellahøj Friluftsscene

Torsdag den 10. oktober, kl. 10-11 er der fællessang på Bellahøj Friluftsscene. Det er 8. år i træk stedet fyldes med forventningsfulde 0-8 årige til et brag af en fællessangkoncert. Alle har de øvet sig i over en måned på en række sange og forberedt sig grundigt med deres voksne pædagoger.
Syng Højt! startede i 2012 som en markant københavnerbegivenhed til DRs årlige nationale Små Synger Sammen dag. Syng Højt! satte landsrekord og blev Danmarks største arrangement på dagen. Den 10. oktober deltager 1500 vuggestue-, børnehave- og 0.-2. klassebørn og 300 voksne fra 50 institutioner og skoler i Bispebjerg, Brønshøj, Husum, Tingbjerg, Nørrebro og Vanløse – men alle er velkommen, uanset alder.
– Vi skal igen synge en masse gode sange. Til Syng Højt! på Bellahøj bliver temaet i år Havets dyr. Dette års genre bliver rap, og vi skal både synge børneklassikere, Chappers numre og nogle af Pharfars største hits – med helt nye tekster til børnenes univers, siger Peter Rønn, der er leder af Syng Højt!
Syng Højt! er støttet af lokaludvalgene i Brønshøj-Husum, Vanløse og Bispebjerg samt Københavns Musikudvalg og Restaurant Bellahøj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top