Annonce
BOOTCAMP for unge brandhelte
Bootcamp04.jpg
Fra en tidligere bootcamp. Foto: hbr
Kan man klare røgdykkerbanen eller tør komme op i brandbilens 30 meter høje stige?

Nu får piger og drenge mellem 12-16 år en sjælden mulighed for at prøve kræfter med, hvordan det er at træne og arbejde som en rigtig brandmand. Det sker når brandkadetterne i Hovedstadens Beredskab den 23.-24. november afholder en ”bootcamp” for andre unge. Her kommer deltagerne til at lære at slukke ildebrande, redde liv og prøve en masse af de samme øvelser, som brandfolkene også laver. De 20 heldige deltagere kommer også til at spise sammen og overnatte på brandstationen. Så der bliver tid til at hygge og møde nye venner, og de prøver at ”være på vagt” sammen.

– For unge, som har mod på at blive udfordret, er det en ret unik mulighed for at prøve, hvad det siger at være brandmand eller -kvinde. Og med vores dygtige kadetter som instruktører bliver det helt sikkert både sjovt og lærerigt, siger Jimmy Frøsig, der er faglig ansvarlig og instruktør i Hovedstadens Beredskab.

Unge der ønsker at være med skal sende ansøgning hurtigst muligt. Yderligere oplysninger på www.hbr.dk/bootcamp eller på tlf. 21259482 til instruktør Jimmy Frøsig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top