Annonce
Bus 2A bliver helt elektrisk
Bus-2A-02-26-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bus 2A på Brønshøjvej - siden billedet blev taget er endestationen nu Refshaleøen. Foto: Kaj Bonne
Fra den 8. december bliver 41 elbusser taget i brug, herunder på linje 2

Københavns Borgerrepræsentation besluttede i 2016, at alle byens dieselbusser skal udskiftes med elbusser. Udfasningen starter i december 2019 og forventes færdig i 2030. Dette betyder både renere luft og mindre støj
– Hver gang vi udskifter diesel med el, kan det mærkes på klimaregnskabet – og vi slipper for støj og giftig os, så det hjælper på luftkvaliteten og sundheden også, skriver overborgmester Frank Jensen blandt andet i et opslag på Facebook.

De nye elbusser udleder hverken CO2, NOx eller partikler, når de kører, og busserne larmer væsentligt mindre både inde i busserne og i byens gader.

Det bliver buslinjerne 2A og 18, der i første omgang kommer til at køre el og derved kan gøre brug af nye ladestationer.

Overordnet vil CO2-udledningen fra busserne i Københavns kollektive transport vil falde med cirka 19 procent, når de 41 nye elbusser er sat i drift, mens den på Frederiksberg falder med cirka 23 procent, viser tal fra Movia.

Elbusserne er 3-4 gange mere energieffektive end almindelige busser: En ny dieselbus anvender 3-4 gange mere energi til fremdrift end en elbus. Elbusserne kører 100 pct. på elektricitet, men når udetemperaturen kommer under fem grader, anvender bussen syntetisk biodiesel til opvarmning. Dette skyldes, at opvarmning under fem grader kræver rigtig meget el.

FAKTA
Trafikselskabet Movia ejes af 45 kommuner og to regioner på Sjælland. Planlægger og rådgiver om kollektiv transport.

EU støtter økonomisk omstillingen af busser og havnebusser til eldrift.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top