Annonce


Gamle film fra Brønshøj og Husum
Film-COLOURBOX1639257.jpg

camera film

Der er levende billeder fra gamle dage i Brønshøj-Husum i Pilegården, når Lokalhistorisk Selskab byder på gratis billedaften onsdag den 13. november, kl. 19

Det var en stor succes, da der i maj måned blev vist gamle film fra lokalområdet. Nu venter der endnu en filmaften med fortællinger og filmklip fra Brønshøj og omegn. Fra dengang Bellahøjhusene var helt nye, filmen om Brønshøj Skole anno 1936 (anden del), en film med familien Graae, der omkring 1930 hyrede en filmfotograf til at forevige familiemedlemmer, der går tur i Utterslev Mose. Og desuden en række korte, herlige lokalhistoriske filmklip.

Helge Baun Sørensen, der er næstformand for Lokalhistorisk Selskab har valgt klippene ud og fortæller. Han er radiovært på DR, musikspeaker, sanger og cand. mag. i musik og dansk. Helge er vokset op i Brønshøj, og er forfatter af Brønshøjbogen, der i øvrigt snart får selskab af Husumbogen.

Ligger man inde med spændende filmklip fra bydelen, så er man velkommen til at kontakte Helge på mail: hbs@nr83.com.

Aftenen er arrangeret af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top